Friday 28 January 2005

Mindre kaffe, ikke mindre sex

»Husstandspenetrationen — altså antallet af hjem, hvor man drikker kaffe — er faldet fra 96,4 procent i 1990 til 89,1 procent i 2003.«
fra faktaboks i artiklen 'Minister i pinlig kaffesag', Politiken.dk 28/1-5

Thursday 27 January 2005

Maskinpopfilosofi anno 1980

Folket og kun folket
Er drivkraften
I skabelsen af verdens historie
Kliché: 'Masselinjen', fra albummet 'Supertanker'

Friday 21 January 2005

Any advice for Aidya?

Aidya is a nice name, isn't it? Wonder how it's pronounced. Anyway, take a look at her blog 'aidya's attic' that I stumbled over just now (even though I should be working for Europe, I know). And write her some helpful or at least supportive comment, 'cause she seems to be going through a tough time, and nobody should. Thank you.

Thursday 20 January 2005

The state should serve the people

[T]here is a value which ranks higher than the state. This value is humanity. The state, as is well known, is here to serve the people, not the other way round. If a person serves his or her state such service should go only as far as is necessary for the state to do a good service to all its citizens. Human rights rank above the rights of states. Human liberties constitute a higher value than state sovereignty. In terms of international law, the provisions that protect the unique human being should take precedence over the provisions that protect the state.
Václav Havel, 29 April 1999

Thursday 13 January 2005

C³ slår sin sejr fast

På Turmel-bordet vandt C³ tidligt tirsdag morgen sin tredje sejr i træk og fjerde i alt og slutter dermed 2004-serien af TriviTrojkaTurneringen øverst på sejrsskamlen.

Sejrscifrene mod B og Agg. blev denne gang 6-5-4. De to udfordrere vandt også samlet henholdsvis sølv og bronze.

2004-Serien blev først afsluttet nu pga. en lang spillepause hen over sommeren og efteråret og siden titelkandidaten B's lange juleferie.

B forvirrede i øvrigt sine modspillere — og sig selv — ved denne gang at medbringe Millennium-udgaven af Trivial Pursuit-spillet, hvis emnekategorier ikke er umiddelbart gennemskuelige. Derfor eksperimenterede de tre konkurrenter sig lidt igennem farverne, og missede alle især i spillets første fase flere ostetilbud.

Værten Agg. diskede op med lækker vegetarmad og lagde i øvrigt hårdt ud som sædvanlig, men måtte i en ellers jævn dyst se sig passeret af sine modspillere.

Vi ser frem til 2005-serien, der indledes gad-vide-hvornår på Rollengergronns berygtede glasbord, hvor hidtil kun C³ har vundet. Det er blevet diskuteret, hvorvidt der på forsøgsbasis skal serveres budding i løbet af serien, men muligheden er så at sige blevet fejet af bordet af sundhedshensyn.

Friday 7 January 2005

Rød front

Jeg bryder mig ikke meget om røde skjorter, men det er helt klart min yndlingsfarve til tomater!
Caspar Curdt-Christiansen

Monday 3 January 2005

Opdatering af livet

Fik igen et af disse opdaterings'kæde'breve i min indbakke. Her er mine svar.

1. Hvor bor du?
I Rolléngergronn, Luxembourg.

2. Hvilken bog læser du lige nu?
Faktisk ikke nogen. Købte og læste 'A Brief History Of Chile' i ferien og opgav tre Foucault-bøger undervejs. Er dog i gang med at dechifrere et nummer af det chilenske humortegneserieblad 'Condorito'. MED ordbog.

3. Hvilken kunstner/album ligger i dit anlæg?
Lige nu: Rammstein: »Reise, Reise« (pudsigt nok!).

4. Hvilket motiv har du på din musemåtte?
Jeg bruger ikke måtte.

5. Hvad er dit foretrukne brætspil?
Det er nok Trivial Pursuit, trods dets irriterende mange fejl.

6. Favoritblad(e)?
Hm. »Q«. Ikke det danske kvindeblad, men det britiske musikblad.

7. Favoritduft(e)?
Om sommeren, lige efter det har regnet.

8. Værste lugt?
Lort.

9. Yndlingslyd?
Foruden visse musikpassager er det vel havets brusen.

10. Værste følelse i verden?
Hjælpeløshed.

11. Hvad er det første, du tænker på, når du vågner om morgenen?
At stå op. Det gør jeg så.

12. Yndlingsfarve?
Grøn og sort.

13. Hvor mange gange når telefonen at ringe, inden du tager den?
To.

14. Hvis du af en eller anden grund skulle skifte for eller efternavn, hvad skulle det så være til?
Noget med nogle z'er og/eller x'er. Fx Bonantz; det hed en af mine forfædre til efternavn.

15. Hvad skal dit barn hedde/hedder dit barn?
Det får du at se, hvis jeg får nogen.

16. De(n) vigtigste "ting" i verden?
Forståelse. Og hvad det medfører.

17. Favoritmad lige nu?
Ceviche (peruviansk/chilensk specialitet; rå fisk eller andre havdyr marineret i citronsaft m.m. — http://www.geocities.com/TheTropics/4100/index2.html).

18. Elsker du at køre stærkt?
Ja, hvis forholdene er til det, og jeg ikke overskrider hastighedsbegrænsningen.

19. Sover du med et tøjdyr — og har det et navn?
Ikke længere.

20. Tordenvejr — flot eller skræmmende?
Flot.
Dette spørgsmål bør i øvrigt snart skiftes ud (nu har vi set det). Hvad med: 'Hvad tænkte du på, lige inden du modtog dette e-brev?'

21. Hvilket mærke var din første bil?
En lilla Ford Escort fra 1978. Med automatgear. Efter 10 minutters opvarmning kunne den køre 90 ned ad bakke i medvind.

22. Drømmebil?
MiniCooper.

23. Hvis du kunne vælge at møde en bestemt person (død eller levende), hvem?
Woody Allen.

24. Favoritdrink/alkohol?
En velskænket Guinness, men da jeg ikke har drukket alkohol i et år, må jeg hellere sige: vand.

25. Hvad er dit stjernetegn?
I 'vesterlandsk' astrologi: Vandmanden, i kinesisk er det Oksen.

26. Spiser du stilken på broccoli?
Det tror jeg nok. Jeg gør i hvert fald på blomkål.

27. Hvis du kunne vælge hvilken som helst profession, hvad skulle det så være?
Noget kreativt. Fx at leve af at rejse, og skrive om det.

28. Hund eller kat?
Vov.

29. Hvis du kunne farve håret i hvilken som helst farve, hvilken skulle det være?
Findes der en orange tone, der passer til mine øjne? Mit pc-tapet p.t. er en kvindelig agent med orange hår.

30. Har du nogensinde været forelsket?
Who hasn't?!

31. Er glasset halvtomt eller halvfuldt?
Halvfuldt. Undtagen, hvis du er i gang med at drikke noget, der smager fælt.
Også dét spørgsmål kunne trænge til en mere varieret opfrisker. Fx 'I hvilken forbindelse har du oplevet den største glæde i 2004?'

32. I biffen eller lejer du en video/DVD?
Bif. Så 'Birth' i weekenden. Kan ikke anbefales.

33. Yndlingsfilm?
'Annie Hall'.

34. Hvor mange fingre på tastaturet?
Tre(!).

35. Hvad er der under din seng?
En tom skuffe af en slags.

36. Favorittal?
8. Det er étcifret og udstråler harmoni.

37. Hvilken sport ser du helst på tv?
Fodbold. Og kvindetennis, alt efter hvem der spiller.

38. Nævn et karakteristisk og positivt træk ved personen, der sendte dig mailen?
Niels er et charmerende og roligt menneske, som siger hvad han mener.

39. Ord/vending du bruger (for) tit?
Jeg afslutter ikke mine sætninger — tæller dét?

40. Hvad kan gøre dig lykkelig?
Følelsen at være værdsat af et menneske, jeg holder af.

41. Hvem tror du der mest sandsynligt svarer først?
Nu har jeg ikke lige sat navne i 'To'-feltet endnu, men det kunne ligne Lasse at svare hurtigt...

42. Hvem svarer mindst sandsynligt?
Se ovenfor.

Godt nytår!
Knus
Bjørn