Sikken voldsom trængsel og alarm
Det er koldt og man må gå sig varm
Lygten tændes klokken fire alt
Det skal være aften med gevalt
Midt på gaden sælges træ'r og frugt
Se butikken, hvor den stråler smukt
Varer kan man få i tusindvis
Tænk Dem bare under indkøbspris
Pris, pris, pris, pris, pris, pris
Tænk Dem bare under indkøbs-
Pris, pris, pris, pris, pris, pris
Tænk Dem bare under indkøbspris
Håndværksmanden, han må holde her
Kunstneren har også sit besvær
Og hans værker spredes trindt omkring
Takket være Horneman og Bing
Man af kundskabsvæsnet dagligt ser
At poeterne bli'r fler' og fler'
Selv min lille bly, forfrosne fugl
Kvidrer med i dag, for det er jul
Jul, jul, jul, jul jul, jul
Kvidrer med i dag, for det er
Jul, jul, jul, jul jul, jul
Kvidrer med i dag, for det er jul
Pyntet smukt af en usynlig hånd
Står nu træet der med lys og bånd
Døren åbnes og man strømmer ind
Kredsen sluttes med begejstret sind
Børnene, de hoppe rask af sted
Bedstefader, han er også med
Lad os tage del i deres sang
Brødre, vi var også børn engang
Gang, gang, gang, gang, gang, gang
Brødre, vi var også børn en-
Gang, gang, gang, gang, gang, gang
Brødre, vi var også børn engang
Juleaften, o hvor er du sød
Så skal alle folk ha' risengrød
Æbleskiven bliver flittigt vendt
Gåsestegen er til bag'ren sendt
Bonden sidder tidligt ved sit fad
Sikken Guds velsignelse af mad
Lænkehunden selv får dobbelt sul
Den skal også vide det er jul
Jul, jul, jul, jul, jul, jul
Den skal også vide det er
Jul, jul, jul, jul, jul, jul
Den skal også vide det er jul
Når man ikke er en dovenkrop
Står man julemorgen tidligt op
Klokken kimer, gaden er så glat
Kirken lyser i den stille nat
Indenfor er sang og festlig fred
Og man føler sig så vel derved
Allerhelst når præk'nen ikke du'r
Thi så får man sig en lille lur
Lur, lur, lur, lur, lur, lur
Thi så får man sig en lille
Lur, lur, lur, lur, lur, lur
Thi så får man sig en lille lur
Op ad dagen går man byen rundt
trækker vejret lidt, det er så sundt
Alle folk er i den nye stads
Thi om aft'nen er der fint kalas
Gud velsigne den der først opfandt
Det at lege jul og give pant
Unge pige, lad os lege skjul
Giv mig kun et kys, det er jo jul
Jul, jul, jul, jul, jul, jul
Giv mig kun et kys, det er jo
Jul, jul, jul, jul, jul, jul
Giv mig kun et kys, det er jo jul
Du, som sendte os den skønne fest
Hvad der båder os, det ved du bedst
Dog jeg har det håb, at før jeg dør
Du ej nægter mig en vis favør
Drej kun Universet helt omkring
Vend kun op og ned på alle ting
Jorden med, thi den er falsk og hul
Rør blot ikke ved min gamle jul
Jul, jul, jul, jul, jul, jul
Rør blot ikke ved min gamle
Jul, jul, jul, jul, jul, jul
Rør blot ikke ved min gamle jul
Tekst af Peter Faber
A bit of everything, really. Quotes, thoughts, satire, languages, art, European Union, politics…
Read my travel articles from Mexico or the brand new daily series about my attempt not to follow the EURO 2016!
The articles published on this blog may only be used by permission. They do not necessarily express the opinions of the blog owner.
Saturday, 24 December 2005
Sikken Voldsom Trængsel Og Alarm
(med syv strofer)
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment