Wish list ― just in case

Practical stuff


iriver H340 (MP3 recorder and player)


Gift voucher for IKEA Saarlouis, Arlon or Metz

Plants, preferrably medium-sized or big

Voucher for poster and/or picture frame shop

Long-sleeved T-shirts

Event stuff

Travel gift voucher

Spa/massage gift voucher


Ticket to the Indochine gig on 24 March in Rockhal


Ticket to the Kim Wilde Gig on 11 March in Den Atelier


1.FC Köln membership or just tickets for their games

Audible stuff


Incredible Expanding Mindfuck: 1996 - 1999


The Klaxons: Myths Of The Near Future


Incredible Expanding Mindfuck: Arcadia Son


various artists: We Will Bock You


Blue Man Group: Audio


South: 4 Track Sessions

Watchable stuff


The Front


At Last The 1948 Show


Do Not Adjust Your Set


Prozac Nation


Picking Up The Pieces


Blue Man Group: The Complex Rock Tour Live


It! The Terror From Beyond Space

Readable stuff


Mario Pricken: Visuelle Kreativität


Detailtypographie


Lennart Gotlieb: Michael Kvium — Malerier Og Motiver
(Lindhardt & Ringhof)


Palle Schmidt: Den Nye Generation — Dansk Møbeldesign 1990-2005
(Nyt Nordisk Forlag)


Subscription to GEO Special

Plus a bunch of 'real' books ― but I've already got sooo many waiting to be read, so I prefer to eliminate that pile before adding further to it…
…Except:


Footprint Central America & Mexico Handbook 2006

En hyldestode komponeret spontanten mandag formiddag

Min Mor hun er en heks
Men staver det med 'x'
Der' lissom mere sex
I å' hedde Hex med x

Ham nissen er Min Far
Han ser jo ganske rar…
…ud med sit skæg og vom
Men lader kun som om

Thi faktisk er han slem
Og ganske fingernem
Når Moders ting han gemmer
Og han bli'r stadig slemmer'

Jeg har en Far og Mor
De' cirka lige stor'
De drikker meget vin
Og spiser som to
Yderst civiliserede og velopdragne mennesker

Kundendienstbrief #2:Sonderzüge zum RheinEnergieStadion in Köln

Nach ein sehr enttäuschendes Erlebnis beim öffentlichen Lokalverkehr in Köln am 20/8-6 habe ich diese Anregung an die Kölner Verkehrs-Betriebe geschickt (gekürzt, da die Anzahl der Zeichen auf dem Kontaktformular begrenzt ist), mit Kopie am 1.FC Köln sowie an der Kölner Tageszeitung EXPRESS.

Bis heute habe ich, trotz einer Mahnung, nichts von KVB gehört. Nur der 1.FC Köln hat reagiert, die Sache aber anscheinend nicht weiter verfolgt.

An der KVB

Ich habe Ihnen vor 1½ Monaten folgendes durch den Formular auf Ihrer Webseite geschickt, habe seitdem aber überhaupt nichts von Ihnen gehört:

Sonntag sind wir 2 Personen von Luxemburg nach Köln gekommen um das Heimpremierenspiel der FC gegen Burghausen mitzuerleben.

Nach einige Stunden im Zentrum wollten wir gegen 13.20 Uhr vom Neumarkt zum Stadion fahren. Da Spielbeginn 14 Uhr war und wir unsere Karten schon im Voraus gekauft hatten, habe ich ― auch aus früheren Erfahrungen ― eingeschätzt, dass das genügen würde.

Zunächst wollten wir der Linie 1 nach Weiden West nehmen, wurden dann aber auf den Sonderzügen aufmerksam. Diese wurden auf Anzeigetafeln sowie alle 5 Min. durch den Lautsprechern am Neumarkt empfohlen.

Da standen wir dann mit ungefär 10 anderen FC-gekleideten Fans, sich darauf freuend, der FC bei der Heimpremierenfete anfeuern zu können. Nur… es kam kein Sonderzug. Kein einziges.

Wie gesagt waren wir gegen 13.20 auf dem Neumarkt, und die Sonderzüge wurden stehst annonciert. Gegen 13.40 bin ich dann runtergegangen um zu fragen, ob irgendwelche Probleme aufgetreten waren, da kein Zug kam. Die Schalter waren geschlossen und ich habe mich daher an ein Paar KVB-uniformierte Herren gewendet, die gesagt haben, dass die Sonderzüge "so spät" nicht mehr fahren.

Wir sind mit der Linie 1 zwei Minuten vor Ende der 1.Halbzeit angekommen. Zu diesem Zeitpunkt stand es 3:0 ― nur hatten wir nicht an dieser Fete teilnehmen können.

Daher bitte ich Ihnen, die 46 €, die wir für unsere Eintrittskarten bezahlt haben, rückzuerstatten, da wir nicht für eine Halbzeit 200 km fahren. Restliche Kosten verlange ich Ihnen nicht ab.

Ich werde diese Beschwerde in naher Zukunft auf meinem Blog http://clasen.blogspot.com veröffentlichen.

Auch auf der Seite http://www.kvb-koeln.de/german/news/press.html?NID=621 sind die obenerwähnten Infos nicht besser erklärt.

MfG Bjørn Clasen, treuer aber enttäuschter FC-Fan aus Luxemburg

Antwort vom 1.FC Köln

Sehr geehrter Herr Clasen,

vielen Dank für die Zusendung einer Kopie Ihrer an die Kölner Verkehrsbetriebe gerichtete E-Mail. Wir bedauern die Ihnen widerfahrenen Unannehmlichkeiten im Vorfeld unseres Heimspiels gegen den SV Wacker Burghausen sehr.

Am Fortgang des Vorgangs sind wir, auch im Interesse aller mit öffentlichen Verkehrsmitteln anreisenden FC-Fans, sehr interessiert und würden uns daher freuen, wenn Sie uns eine Antwort der KVB ebenfalls in Kopie zukommen lassen würden.

Wir hoffen, dass es bei zukünftigen Besuchen des RheinEnergieStadions zu keinerlei Unstimmigkeiten kommt. Vielen Dank für Ihre Unterstützung sowie für Ihre Treue zum 1. FC Köln!

Mit freundlichen Grüßen
1. FC Köln GmbH & Co. KGaA

i.A. Rainer Mendel i.A. Tobias Schmidt
Leiter Mitglieder & Fanservice Fanservice

película — pellicule

Have you never asked yourself the question why the Spanish word for 'film' (película), is so close to the French word for, well, 'dandruff' (pellicule)?

No matter whether you have or not, here's a short explanation.

According to this Universitat de València page (notice the Catalan name, and check out the homepage if you wanna read some Catalan; it's not that difficult if you know some French and/or Spanish) , película means 'little skin'.

Now that already starts making sense.

It turns out 'pellicule' in French can actually also refer to film. Wikipédia (notice the accent…) has an article on that meaning but not on the dermatological one. However, when referring to the latter, usually plural 'pellicules' is used, as it's probably rare to have just one dandruff.

Basic Japanese

寿司 Su-shi means thing that makes happy.

What is often referred to as 腹切り hara-kiri (belly-cutting),
is more formally called 切腹 seppuku (cutting the belly).

Sources: GEO Special Nr. 6/2006 and Wikipedia

Care for a slice of Trabi?

'The car's body was made from a specifically designed fibre-reinforced plastic called Duroplast, a mixture of cotton and ground wood pulp soaked in artificial resin […]. Duroplast is notoriously hard to recycle, but strangely enough, is edible, and stories of Trabants being devoured by farmyard animals are quite common. Emir Kusturica's 1998 film Black Cat, White Cat contains a scene showing a Trabant being slowly eaten by pigs.'
from the article 'Around The Bloc' by Matt Robinson, in easyJet's in-flight magazine, December 2006 issue

Kids Are Getting Older Younger

…or, as the insiders of the children's toy developers know it: KAGOY. As the name says, it refers to the fact that children have an increasing number of appliances such as PCs or mobile phones at an increasingly earlier age. Toy manufacturing companies have to operate with this in mind when launching and competing on new products.
Thanks to easyJet's in-flight magazine, December 2006 issue

L'egoïsme dans la transparence

»Souvent, les aveux et confidences partent du besoin de se décharger émotionnellement. L'autre n'est plus alors un interlocuteur privilégié, mais un réceptable dépersonnalisé.«
Isabel Korolitski, psychanalyste

»Sous couvert de transparence, on se décharge […] sur son partenaire«.
Frédérique Hédon, médecin sexologue

dans l'article 'Eloge du silence' de Flavia Accorsi, dans 'Psychologies' hors-série

Ich nehm' mein Frühstück abends um 8

Dies ist das erste meiner Fotos von Schildern, die irgendwie auffallen:



Tatsächlich kann man hier, im Bar-Restaurant 'Die Eins' in Berlin, bis Mitternacht frühstücken. Der Grund ist warscheinlich, dass ARD- und RTL-Mitarbeiter, die ja oft untypische Arbeitszeiten haben, hier essen gehen.

Der Titel dieser Artikel ist übrigens ein Zitat vom Herbert Grönemeyer-Song 'Alkohol'.

Mahlzeit!
Bjørn Clasen

To those who dare taking the riskof doing something big for themselves

It is about seizing the moment, seizing life. Seizing yourself. Actually doing something that a whole lotta people dream of, many think of, but only very few get as far as planning let alone doing. Leaving your luggage behind, maybe returning to the locker and opening it but with hands guided by a richer mind. A mind that had the courage, which it oddly enough does take to feel inside yourself and act to make things better for yourself.
Bjørn Clasen
to a friend who did dare

Brazilian bikini wax

The mission

I was picking lint from my collar when my editor called with a dangerous mission: to get a Brazilian bikini wax and report back to you, the reader. Apparently, men are ripping hair from the shyest parts of their body, and no one knows why. They needed someone on the inside.

I arrived at the day spa without a reconnaissance. Lauren the hostess guided me through the cutting and curling and dyeing to a waiting room. Scratch that. Any room so fancy should technically be called a foyer. The chandelier tinkled to the sounds of Beethoven, and cinnamon candles warmed the room. I sat on a couch with entirely too many pillows and tried not to touch anything. Lauren hurried away to do hostess things.

Odd place for a man condemned to wax.

Men are not cut out for hair removal. A man can eat nails, drive a Harley, become a Navy Seal, and still snivel before a pair of tweezers (or as I like to call them, Devil's Chopsticks). It is baffling that women endure this pain ― repeatedly ― for any cause, including their own salvation.

Lauren circled back for me and soon I lay in the waxing chamber, where everything was fresh and folded and blindingly white. Was I in for surgery or hair removal? As instructed, I removed my clothes and assumed the position. It was like lying on a chiropractor's table, only face up with legs spread in gynecologic uncertainty and, on second thought, nothing like the chiropractor at all.

A cheery voice interrupted my willies: "You muss be the lucky man."

And in she walked, a stout Argentine woman whom you liked instantly even if she was about to rain terror on your netherparts. Her name was Blanca, but she answered to anything that sounded like cries for mercy. Blanca was an older woman, better for the wear, and had an accent straight out of Evita. Her voice soothed like a lullaby, but you sensed that she could beat you silly if she had to.

For some reason, it only now occurred to me that Blanca would see me naked. I felt like we should get to know each other, have a drink or something, but she went right to work like a mother changing a diaper. She had seen every size, shape, and color, and mine did not bear mention. So it goes.

Blanca showed me the instruments of destruction: liquid wax, cloth strips, and a box of Kleenex (for my eyes). Her arms were brawny as if from subduing previous customers. I asked Blanca what made a wax Brazilian. Despite my hopes, it had nothing to do with live samba dancers.

"The Brazilian es when everything goes, even where the sun no shine. The French, however, es when you leave a leetle strip…" She demonstrated.

I asked her if we could start with a colder, more conservative country, say, Poland.

Blanca laughed as she dipped her rag in hot ― extremely hot ― wax. She laid the strip on my skin and, coaxing me in tender tones, rrrripped the hair from Mr. Giggles.

It is hard to describe the pain that attended. Normally we are present to a range of sights and sounds, grounded for the most part in reality. The moment Blanca took back her strip of cloth, my awareness of Other came to a searing standstill, and nothing existed outside the sting between my legs. Somewhere in the distance a dog barked.

I yelped in some new language and had a mini-seizure.

"Es okay, beautiful, see." Blanca showed me a strip of fur that belonged somewhere else.

So it went, strip after strip, my torso arched backward like one demented Slinky. Blanca assured me that "es almost over," then rrrripped again. I looked to her the way one does a flight attendant in turbulence: her smile was all I had.

"Beautiful, es almost over," she said, and I, in my fever, believed her. We were almost done for 30 minutes.

Tears welled up, but I sucked them back in with my eyeballs. Women wax all the time, right? I thought about my wife. Maybe she would take me for ice cream afterward.

With every pass, the wax got hotter. I asked Blanca if the heat would max out at some non-scalding temperature.

"Hot wax es better," she said. "It grabs the hair from underneath."

Her perfectionism was killing me.

"Es almost over."

Blanca told me to close my eyes and relax, but every time I got to my happy place, she ripped it out of me. It's a little-known fact that the man who coined "mind over matter" died of a Brazilian bikini wax. I've endured tattoos, carpentry stabbings, and a bee sting that made my lips look like Meg Ryan's, and none of it could have prepared me.

Finally, mercifully, we reached the end ― the real end. Blanca had clear-cut Florida, Georgia, and Alabama, leaving no shrub unfelled.

She wiped her hands and said brightly, "See, I told you eet was almost over."

I looked down at my new friend, a turkey made hairless, waddle and all. Blanca told me to let it air out for a while, be naked if possible. Good thing I work at home; that could have been awkward for everyone.

"Thank you for trust me," she said. "Will you do eet again?"

"Perhaps if I encounter some issues with my memory down the line." I tipped Blanca not for the wax but for the psychotherapy.

Aftermath

It has been a week, and I'm still not myself. I've acquired a facial tic and other hints of post-traumatic stress disorder. The draft in my basement won't go away. I feel less manly, Samson without his pubic hair. I've stopped showering at the gym, and it may be years before I can eat Brazilian nuts.

My hair is returning slowly, in patches, like Earth after nuclear winter. Blanca said that if I wax often enough, the hair will stop growing altogether, but then what will we do for fun? My compulsion to scratch is severe ― greater, in fact, than my need to be accepted by other people in the restaurant.

As nice as it was to clean Richard and the twins, I have decided that my private parts will remain private. Some say that waxing improves sex, but I don't think I'm good enough at it to tell the difference. I did find this, however: shavers and waxers don't mix. My wife is a shaver, and I, bless my editor, am a waxer. Now when we make love, it feels like grating glass down there, which, of course, is not enough to keep me away.

Blanca sees musclemen, swimmers, and guys who like to roam the beach showing off their circumcision, but still it is mostly women. They are the only ones tough enough to return. Blanca would like to have more male clients, but something tells me I didn't help her cause.

Still, I will always recall fondly this woman who knows me better than do most of my ex-girlfriends. Even now, as I scratch and scratch, her accent echoes in my mind: "Es almost over, es almost over…

by Jason Love on Free World Group

Danish mentality explained ― Janteloven

Denmark hardly has social classes. The excruciating tax levels basically leave an enormous (lower-)middle class, a tiny upper class and an even tinier lower class.

As evened-out as the country is geographically, it also is socially. The popular writer and politician N.F.S. Grundtvig desribes both aspects very well in his song
'Langt Højere Bjerge'. The final line says it all: 'når få har for meget og færre for lidt' ('when few have too much and fewer too little').

Now, this equality idea may sound like a good thing to outsiders. But imagine a society where one has to be ashamed of standing out… This particularity is referred to as 'Janteloven'.

'Jante' is a (fictional ― it's believed to refer to Nykøbing Mors) provincial town in the novel 'En flygtning krydser sit spor' by Aksel Sandemose. So 'Janteloven' is 'the law of Jante', i.e. the rules of conduct that people in Jante (= Denmark…) are living according to.

Janteloven is listed on this site, along with a counter-code of conduct. As for the site-owner's interpretations, take'em or leave'em.

And good luck in understanding the Danes.

Bjørn Clasen
European
who only kept his Danish passport
because there is no European one yet

Rhythmic Rap Rock

Last Sunday, I had forgotten to bring a tape for my car stereo, so for once I switched on the radio. And caught this one, which I think is pretty good:

(Click play to, er, play)

Kundeservicebrev #1:Bedre lukning til Castus Frugtstænger

Dette ellers yderst enkle forslag til, hvordan Castus bør forsyne sine lækre frugtstænger med en mere brugervenlig lukning ― eller rettere åbning ― har jeg to uger efter end ikke fået svar på.

Se Castus' glimrende netsted her ― et mønstereksempel på hvor enkelt, praktisk, overskueligt og samtidig smukt det kan gøres!

Kære Castus

Når jeg er i Danmark, køber jeg som regel et lille lager Castus Frugtstænger, da de ikke alene smager godt, men også er et kærkomment sundere alternativ til fx chokoladebarer og hvad man ellers kan finde på at fylde i sig for at stille den lille sult.

Dog har jeg et enkelt hjertesuk, eller rettere et forslag. Jeres pakninger til frugtstængerne. Der står godt nok i hvilken ende, de bør åbnes, men den lille revne (er der et fagord for en sådan? Det kunne jeg godt tænke mig at vide; det kunne være et godt quizspørgsmål…) sidder i midten af den endes lukning, hvilket medfører, at man kun river halvdelen af lukningen af, når man vil åbne sin frugtstang. Derfor er det lidt af en kamp at skubbe frugtstangen op gennem den halve åbning, så man kan spise den på rigtig snackfacon.

Jeg foreslår, at I i stedet sætter den-revne-som-jeg-endnu-ikke-ved-hvad-hedder i siden af lukningen, således at den småsultne kunde ved at rive op fjerner hele lukningen i den ende.

Jeg håber, I synes om mit forslag, som jeg måske vil lægge ud på min blog: http://clasen.blogspot.com.

Det er i øvrigt en rigtig flot hjemmeside, I har! Grafisk indbydende, dejlig enkel, nem at finde rundt i, og meget informativ! Til lykke med den!

På forhånd tusind tak!

De bedste hilsener
Bjørn Clasen

Se hace camino

caminante, no hay camino,
se hace camino al andar
Antonio Machado

Still stark raving...

Did Alfred E. Neuman ever grow old?



Physically yes.

Man muss eben die Lichtseiten sehen können

"Zwei Titel habe ich ja. Die meisten Platzverweise in der Bundesliga und wohl auch die meisten Kreuzbandrisse."
Jens Nowotny im kicker-Interview

Roxanne den Tidløse

»Police udsendte deres første single, ’Roxanne’, i 1977. Sangen er en klassiker og er et af de største rockhits fra firserne.«
Artikel i Ekstra Bladet 18/1-7

My fruit bowl today

Danske fodboldprofilers doppeltgænger

Nej, det er ikke mig på billedet, men det ligner en del.

Det er Christian Poulsen.

Jeg så engang et billede i Tipsbladet af udskiftningsbænken på ungdoms-/OL-landsholdet. Bjarne Goldbæk var med, og vendte hovedet halvt væk fra kameraet.

Det lignede fuldstændig mig.

Daddy had some

Tvangstanker i EU

Den danske medicinalkoncern Lundbeck har fået godkendt depressionsmidlet Cipralex til behandling af tvangstanker i EU.
Jyllands-Posten 13/1-7

Un CWRW os gwelwch yn dda!...

(The heading should mean 'one beer please', if I used the Welsh-English dictionary right...)

Daums Problem: der Kader

Zweitligisten im kicker-Test: 1. FC Köln

Der Sturz des Top-Favoriten 1. FC Köln ging unter seinem renommierten Trainer-Neuzugang weiter. Klar, denn Zaubern kann er nicht.

Die Neuen

19 plus 13 ― das ergibt nicht nur 32, nein, es ist die Formel, die das Versagen der FC-Verantwortlichen dokumentiert. 19 Spieler gingen vor dieser Saison, 13 neue (inklusive der aktuellen Nachverpflichtungen) kamen. Das Fatale: Über keinen von ihnen gäbe es irgendetwas Positives zu sagen. Klar, Adil Chihi weckt Hoffnungen. Broich legte ein paar Tore auf. Ansonsten? Chaos pur im Kader, den Hans-Peter Latour und Michael Meier nach bestem Wissen und Gewissen, allerdings frei von jeglicher Sachkenntniss zusammenzimmerten. Erschreckend die fehlende Schnelligkeit bei Haas, die Fehlerquote bei Ehret, die Aussetzer von Mitreski, die Beliebigkeit von Spielern wie Lagerblom oder Baykal. Das Ganze toppte man dann mit dem Kauf des mit 1,4 Millionen Euros teuersten Zweitligaspielers, Milivoje Novakovic. Wundert es im Ernst jemanden, dass dem die Klasse fehlt? Köln und seine Transfers ― Absurdistan am Rhein!

Gewinner und Verlierer

Es gibt keine Gewinner in Köln. Die einzigen Kandidaten, Patrick Helmes und Matthias Scherz, sind verletzt bzw. ohne Perspektive. Ansonsten Verlierer, wohin man schaut: Trainer-Darsteller Latour, Manager Meier, Präsident Overath, und bis dato auch der neue Trainer, der mit dieser Hinterlassenschaft noch kein Spiel gewinnen konnte.

Stärken und Schwächen

Die Stärke des 1. FC Köln pausiert wegen eines Mittelfußbruchs seit dem 25. September und absolviert momentan Krafttraining und Aquajogging. Patrick Helmes wird wohl nicht fit zum Rückrundenstart. Besser sieht es aus bei Lukas Sinkiewicz, der sich nach Kreuzbandriss zurückmeldet und der wackligen Defensive, der jeglicher Fixpunkt fehlt, Stabilität verleihen kann. Mit den Schwächen dieses zusammengeschusterten Kaders könnte man Bücher füllen, fürs Erste reichen der Blick auf den Haushalt (ca. 40 Millionen Euro) und die diesem immensen Geldfluss entgegenstehende Platzierung in der Tabelle (Platz 10 in der Zweiten Liga).

Trainer und Umfeld

Christoph Daum und Roland Koch stehen für Erfolg. Deshalb bemühten sich die Verantwortlichen des 1.FC Köln so sehr um sie. Wofür sie nicht stehen, ist Zauberei. Daum und sein Team werden womöglich noch härter arbeiten müssen, als sie dies jemals für möglich gehalten haben. Denn entgegen dem Glauben der meisten Kölner gibt es kein Gesetz über die Erstligazugehörigkeit des Klubs. Da braucht es viel mehr als die von Manager Michael Meier geforderte "elitäre Arroganz", der Trainer muss die Spieler auf Vordermann bringen und im Umfeld dafür sorgen, dass die notorischen Schwätzer sich zurückhalten und die Demut üben, die einem derart gestürzten Top-Favoriten gut zu Gesicht stünde.

Fazit und Prognose

Ein Dutzend Punkte Rückstand auf Rang drei sind nicht aufzuholen. Der FC wird sich verbessern, letztlich aber für die schlimmen Sünden der Vergangenheit büßen und nach- sitzen müssen.

Frank Lußem
im kicker.de, 8/1-7
Foto: © imago

Die Analyse finde ich richtig, interessant und gut formuliert (ausser die Konklusion, aber das liegt wohl an meinem Optimismus und daran, dass ich Köln-Fan bin)…
Viel Glück, Geissböcke! Mer stonn zo Dir!
Bjørn

Strange socialism

'Tessa [Jowell, UK Secretary of State] also announced […] that there is going to be an increase in the BBC licence fee to help pay for set-top boxes for the over-75s like my mum, which in itself is a bit strange, given that the licence fee is an unfair tax with the poor paying as much as the rich. This means we are now going to disproportionately tax the poor to help the elderly, some of whom are not poor at all. An odd concept of socialism.'
Greg Dyke in The Independent, 19/9-5

Black Talk

»Peter gik engang sådan en slags tur, hvori han fiskede tre sprællemænd i en vandkande, som på belgisk-gallofil vis blev en hyperaktiv sælunge i sur-sød farsvenderkones ytringsfrihed i morgen klokken syv til venstre for Ækvators præsidentføde. Ikke? Jodanå. Og i morgen. 7½ til venstre. Og tre. Træ? Træ. Nej, tre. Øh.«

Yrsa Yggerhøj-Yvlisen Yde

Spild af penge at producere nye penge

Danmarks Nationalbank har besluttet at designe, fremstille og udsende en helt ny serie af pengesedler fra 2009 til 2013. På mig virker beslutningen som et spild af skattekroner.

For det første er det et spørgsmål om tid, før de stemmeberettigede danskere skal til urnerne for at sige ja eller nej til at indføre euroen som officiel valuta. I praksis følger den danske krone jo alligevel euroen yderst tæt, så det handler om, hvorvidt landets indbyggere også vil have den mellem hænderne og på deres konti i stedet for fortsat at skulle miste penge på at veksle, når de rejser til udlandet eller overfører penge dertil.

Det handler også om, hvorvidt Danmark vil have bare en smule indflydelse på pengepolitikken i det samarbejde, landet har valgt at være medlem af, eller foretrækker fortsat at være direkte dikteret af beslutninger truffet af de med-medlemmer, der har valgt at indføre €uroen.

For det andet kommer motiverne på de kommende danske sedler til at have samme grundtema som... eurosedlerne. Og endda med samme bagvedliggende filosofi.

Fra Nationalbankens netsted:
»Temaet for den nye seddelserie bliver danske broer og landskaber nær broerne eller detaljer fra disse landskaber. Temaet afspejler, at Danmark er et land omgivet af vand med broer, der binder danskerne sammen. Følgende broer er valgt:

• Den gamle Lillebæltsbro
• Knippelsbro
• Dronning Alexandrines bro
• Sallingsundbroen
• Storebæltsbroen

Broerne er valgt på baggrund af deres arkitektoniske forskellighed, og at de geografisk repræsenterer forskellige dele af Danmark.«

Fra Den Europæiske Centralbanks netsted:
»På sedlernes bagside er der afbildet broer, der symboliserer kommunikationen mellem de europæiske folk og mellem Europa og resten af verden.«
og videre:
»[Broerne] er eksempler på en arkitektonisk stilart eller en periode i Europas historie. Hvis motiverne havde været eksisterende broer, ville den pågældende seddel blive forbundet med det land, hvor broen befandt sig. Broer, der ligner broerne på eurosedlerne, findes mange steder i Europa.«

Skatteborgernes penge må kunne bruges på noget bedre end at producere penge, der måske aldrig kommer i omløb!

Argumentet om, at kronen giver nationalfølelse, køber jeg ikke. Nationalfølelse kan knyttes fx til Dannebrog ― men på mig virker det nærmest blasfemisk at knytte den til noget så koldt som penge. Der er vel heller ingen, der får hjertebanken ved synet af et Dankort, medmindre det er fordi det er enten meget meget tomt eller netop fyldt op til bugnegrænsen. Og portrættet af dronningen kommer de færreste vist til at savne, når man ser på den seneste møntserie. Og hvis de gør, er den ene side af euromønterne jo stadig landets egen.

Desuden blev kronen ikke indført før sidst i forrige århundrede... som del af en møntunion (!) med bl.a. et land, som vi nu har bro over til. En bro, som tilsyneladende ikke er national nok til at komme på pengesedlerne. Men i dens officielle navn mangler der jo også et 'e'. Som i euro.

Bjørn Clasen

Se i øvrigt Eurodiffusie, hvor du kan indføre, hvor mange euromønter, du har fra hvert land.

Beautifulgaria

This photo gallery shows some really nice photos from Bulgaria. Definitely worth at least a look.

Bella Italia

As promised earlier on, I have now put my pix from Bologna, Ravenna and Firenze online. Click below to see them. And enjoy!

Undergangen ― The End of the World

my translation:
Caption: 'God listens to a couple of event designers' proposals on how a possible doomsday could be organised'
Male event designer: 'I see flames, buildings collapsing, volcanic eruptions! Pure chaos!'
Female event designer: 'We suggest softer values: Nice aromatherapy scents suffocating people. People gently being massaged to death. The End in wellness. That's the trend!'

Ech sin och dofir

(Ech gi mol probéieren op Lëtzebuergesch ze schreiwen...)
Et geschitt dat d'Realitéit d'Gedanken iwwerhuelt. Scho laang hun ech gemengt et wär méi schéng, an och méi original, want d'Fändel vum Grand-Duché d'Embleem mam Roude Léiw wär. Ech hun d'Lëtzebuerger Nationalitéit awer (nach?) net, an dofir hun ech geduecht, ech däerf mech an esou enger Fro vun nationaler Stolz (oder heescht et "Fierté" op Lëtzebuergesch?) net mengelen.

Elo gett et awer eng Initiativ mat déi exakt Idee! Dir kennt hei ënnerschreiwen, an dir kennt och Stickeren z.B. fir am Auto gratis bestellen! Ënnerstetzt d'Initiativ, och want er wie ech net Royalisten sidd ― d'Couronne kenne mir jo ëmmer méi spät erem vum Kapp van d'Léiw eweghalen.

Le Sampa c'est sympa et sans pas

Je n'ai pas trouvé d'mp3 de cette chanson rigolo-classique de Richard Gotainer (j'ai déjà la chanson sur K7 mais je voulais l'inclure dans un compil, d'où la recherche de l'mp3) ― mais j'ai trouvé un p'tit truc chouette qui vous permet de l'écouter ici sur mon blog. Cela est en même temps le premier fichier audio ici!
Suffit d'cliquer sur play:

überseksuel ― now we're a category

English definition below the Danish 'original'

betegner den 'nye' mand, som hverken er metroseksuel (som kopierer livsstilen blandt homoseksuelle i storbyerne) eller retroseksuel (som stræber efter de gamle kønsroller), men er politisk bevidst, står ved sin maskulinitet og opfatter kvinden som en ligeværdig partner. Første led, über, er tysk og betyder 'over'.
Hvem Hvad Hvor 2007 ― Arne Hamburger og Gitte Hou Olsen: »Sprogfornyere« (s. 363)

übersexual: The 'new' man who is neither metrosexual (i.e. who copies the lifestyle of the big cities' homosexuals) or retrosexual (who looks to the old gender roles), but who is politically aware, stands by his masculinity and considers the woman as an equal partner. The first part über is German and means 'over'.
my own translation

En fodboldoplevelse, jeg husker― jeg var der selv!

B 1903 skabte en sensation i UEFA Cup'en, da de udraderede mægtige Bayern München med 6-2 på Gentofte Stadion

Sejren over Bayern München og pladsen i UEFA Cup'ens kvartfinale bringer B 1903's 1991-92-sæson til et gyldent kapitel i dansk fodbold. Og Benny Johansen, der var træner for 1-2-3'erne, som Gentofte-holdet blandt andet blev kaldt, har siden ikke tøvet med at kalde det højdepunktet i sin karriere.

Efter at have vundet sølv i 1. division, var B 1903 klar til UEFA Cup'en. I første runde eliminerede man skotske Aberdeen med samlet 3-0, og så kom selveste Bayern München op af hatten til anden runde. Første kamp skulle spilles på Gentofte Stadion 22. oktober.

Det blev en uforglemmelig affære.

Stakkels Hilringhaus
Tyskerne kom til Danmark med en miserabel sæson foreløbig bag sig. Det var blevet til sølle fire sejre i foreløbig 14 kampe i Bundesligaen. Træneren hed Søren Lerby, og han er til dato blandt de allerdårligste træner ― rent statistisk, i den sydtyske hovedstad.

Kampen i Gentofte hjalp ikke just på hans renommé.

Tyskerne kom på 1-0 ved brasilianske Mazinho, men Michael Manniche fik udlignet efter 38 minutter. Anden halvleg hører formodentlig til blandt de værste i Bayern Münchens ellers gloværdige historie.

B 1903 spillede noget af det bedste fodbold, der nogensinde er set på de kanter, og målene raslede ind bag den stakkels målmand, Gerald Hilringhaus, der vikarierede for Toni Schumacher, i det tyske mål.

Frustreret Lerby
På bænken sad en mere og mere rådvild og frustreret dansk træner, der ikke kunne stille meget op mod de sprudlende danskere.

Det var en dag med stolpe-ind for B 1903, hvor selv spillere som anfører Kenneth Wegner og Iørn Uldbjerg kom på måltavlen. Det propfyldte Gentofte Stadion var i ren ekstase.

Tankerne gik egentlig kun et enkelt år tilbage, hvor Brøndby havde udklasseret Eintracht Frankfurt og Bayer Leverkusen inde i Idrætsparken, men det var bestemt ikke det, der var i tankerne hos Søren Lerby.

― Jeg har ikke mistet lysten til trænerjobbet, sagde en desillusioneret Lerby efter kampen. ― Men jeg kunne da godt have fundet på noget, der var sjovere end det her?

Det var under denne kamp, at tilskuerne råbte på Michael Manniche ― også kaldet 'Manne' ― som statsminister?

― Når man tager forholdene i betragtning, må sejren være det største i min karriere. Det var jo fuldkommen uventet, at vi var i stand til at klare den opgave. At vi så kunne have tabt mindst lige så stort i returkampen, siger jo kun noget om tyskernes evner til at udnytte et overtag, sagde 'Manne' tre år senere, da han lagde støvlerne på hylden.

Forbi Trabzonspor også
To uger efter den første kamp præsterede målmand Palle Petersen sit livs kamp i München. Efterfølgende fik han tilnavnet 'Palle Plankeværk' og kom på ugens hold i den italienske avis Gazetta dello Sport. Tyskerne formåede kun at score en enkelt gang til trods for, at de sønderbombede det danske mål.

B 1903 var sensationelt videre til tredje runde, hvor Lars Olsen og tyrkiske Trabzonspor ventede. Endnu en svær opgave, men nu var alt jo pludselig muligt.

Lars Højer Nielsen sørgede for det danske sejrsmål i hjemmekampen, mens Hamdi udlignede sammenlagt i første halvleg af returkampen i en heksekedel af et stadion i Tyrkiet. Med små ti minutter igen, løb Lars Olsen med frem ved et hjørnespark. B 1903 fik fat i bolden, der blev spillet frem til Michael Johansen. Han afdriblede en modstander og sendte Michael Manniche af sted mod mål. Angriberen fejlede ikke og scorede til samlet 2-1. Det betød en plads i forårets kvartfinaler, hvor storhold som Real Madrid, Ajax Amsterdam og Liverpool ventede. Men det blev til B 1903’s store glæde AC Torino, der kom op af hatten.

Italienerne var primært kendt for en forrygende midtbane med stjerner som belgiske Enzo Scifo, spanieren Mártin Vázquez og italienske Gianluigi Lentini.

Men træerne vokser ikke ind i himmelen. Heller ikke i Gentofte, hvor man henover vinteren ellers var begyndt at drømme om en gentagelse af Brøndbys bedrift året forinden.

Casagrande og Pelicano sørgede for scoringerne i en fortjent udesejr. Og med Ivan Nielsens selvmål i Torino 15 dage senere var UEFA Cup’en forbi for et ellers fantastisk dansk indslag.

Det var samtidig sidste runde med drengene ude på Lyngbyvejen. 1. juli 1992 var FC København en realitet, og fra dette øjeblik havde treerne spillet deres sidste Europa Cup-kamp.

Men hvilken afslutning.

I øvrigt blev Søren Lerby fyret 12. marts 1992 ― et halvt år efter ansættelsen i Bayern München, der sluttede som nummer 10 i Bundesligaen.

Ekstra facts
B1903 - Bayern München 6-3 samlet

22.10.1991: B 1903 - FC Bayern München 6-2

0-1 Mazinho (33), 1-1 Michael Manniche (38), 2-1 Ivan Nielsen (str. 57), 3-1 Kenneth Wegner (60), 4-1 Michael Manniche (64), 5-1 Brian Kaus (78), 6-1 Iørn Uldbjerg (89), 6-2 Markus Münch (90). 12.000 tilskuere.

B 1903: Palle Petersen, Kenneth Wegner, Diego Tur (Michael Johansen 46), Ivan Nielsen, Lars Højer Nielsen (Brian Kaus 50), Torben Piechnik, Carsten V. Jensen, Pierre Larsen, Iørn Uldbjerg, Michael Manniche, Martin Johansen.

Bayern: Gerald Hillringhaus, Christian Ziege, Thomas Berthold, Oliver Kreuzer, Markus Münch, Thomas Strunz (Bruno Labbadia 61), Roland Grahammer, Stefan Effenberg, Olaf Thon, Manfred Bender (Hans Pflügler 46), Mazinho.

5.11.1991: Bayern München - B 1903 1-0

1-0 Mazinho (89). 21.000 tilskuere.

Bayern: Gerald Hillringhaus, Markus Babbel, Oliver Kreuzer, Thomas Berthold (Roland Wohlfarth 46), Manfred Schwabl, Michael Sternkopf, Stefan Effenberg, Olaf Thon, Manfred Bender - Bruno Labbadia, Mazinho.

B 1903: Palle Petersen, Diego Tur, Kenneth Wegner, Ivan Nielsen, Lars Højer Nielsen, Torben Piechnik, Pierre Larsen, Carsten V. Jensen (Michael Giolbas 78), Iørn Uldbjerg, Brian Kaus (Michael Johansen 64), Michael Manniche.

af Hans-Henrik Hare, under titlen»'Manne' som statsminister«, i Ekstra Bladet 17/12-6

Just in case

For some reason, which I have done further research on, as I find no e-mail address and won't go to Japan until next year ― maybe ― the player data on FC Tokyo's website include blood type.

For example, this fellah's (I chose him because he has number 8, he's born in '73, and I like the description of him) blood type is A.

You can also read how Lack Of Finishing Sinks Tokyo In Iwata!!

L'orgasme, cette catastrophe

Attention, cet article risque de faire hurler les femmes

L’orgasme a tout foutu par terre (« foutre par terre » : expression de vieux français désignant l’acte de balancer la semence hors du vagin pour éviter la grossesse. Existe aussi en « foutre en l’air »). Pour ce petit cri à la con poussé après des efforts intenses, parfois stériles, et souvent ridicules (on peut friser l’apoplexie, voire l’infarctus), on a déséquilibré les rapports hommes / femmes. Avant, le mâle dominait la femelle. Aujourd’hui, si monsieur ne fait pas jouir Madame, Monsieur est un nul, un goujat, une tapette, un salaud, un fasciste.

Tenu aux couilles par ce chantage odieux, l’homme est devenu dominé, du coup il bande moins bien (c’est Wolinski qui l’a dit), et les nanas sont logiquement pas contentes.

Conclusion : non à l’orgasme ! Libérons-nous de l’orgasme ! Libérons-nous de cette fausse libération !

L’ORGASME OU LA HONTE

La course à l’orgasme a introduit la notion de performance dans le couple. Adieu la tranquillité, la détente, quand on fait l’amour. L’accouplement entre un homme et une femme est devenu un défi sportif, largement nourri par les films de cul, tous basés sur la performance athlétique : pénétration, double pénétration, triple pénétration… triolisme, gang bang, douche de sperme… Sur internet traîne encore une vidéo historique de 2 minutes représentant un travelo se faisant fister par… 3 bras !

Conséquence aussi logique qu’absurde de la course à l’orgasme, à la perf, à l’efficacité maximale, à l’exploit.

Comment a-t-on pu accepter d’introduire une telle pression dans les rapports sexuels ? Le taylorisme, la rentabilité a contaminé le paddock. La névrose de la comptabilité, avec ses centimètres et le nombre de coups tirés, a lentement mais sûrement déglingué la baise libre, sans pression, à l’arrache, dénuée d’arrière-pensées. Voici venu le temps de la culture du résultat. Bientôt un spécialiste pour juger de l’efficacité d’un rapport ? Un orgasmomètre ?

Les années 70 ont débarrassé le sexe du carcan de la morale. Bien. Tout le monde baise avec tout le monde, pourquoi pas. 30 ans après, le libéralisme impose un nouveau carcan, appelé poétiquement et ingénieusement « orgasme ». Derrière, se profile, comme toujours, quelque chose de très politique…

Combien de mecs se sont escrimés, harassés, perdant des litres de sueur, à guetter sur le corps de leur partenaire les signes qui ne trompent pas du plaisir, perdant en route ce laisser-aller, cet abandon qui fait le bonheur, et l’efficacité réelle de l’accouplement : points ou taches rouges autour du coup, tétons dressés, contractions vaginales, petits cris de souris, ou d’ânesse, morsures aux bras, griffures dans le dos, grossièretés (« salaud, espèce de salaud »), encouragements (« plus fort, viens, gros chien »)…

Oublions l’orgasme, et toutes les obligations qu’il charrie, et baisons l’esprit libre, sans penser à donner du plaisir. Quand on aime ça, on en donne et on en prend. L’orgasme naturel viendra tout seul. Est-ce que le paysan tire sur le blé pour qu’il pousse plus vite ? Non, ben c’est la même chose.

LE NOUVEL ORDRE SEXUEL

Des andouilles inconscientes font l’apologie du plaisir-roi. Résultat, ils bousillent ce qu’il reste de plus précieux, de plus fragile dans la société capitalistique moderne : le couple, l’intimité. Quand on lit les ouvrages de cette « sociologue » franco-italienne Marcela Iacub, on tombe des nues. Croyant œuvrer pour la libération des corps et des âmes, cette inconsciente participe au cheval de Troie de la destruction pornographique de l’intimité. Le « jeveuxjouir » puéril, le « mon orgasme » capricieux, sont devenus la nouvelle norme. Ceux qui s’y opposent sont des pisse-froid, des maljouissants, des cathos coincés, et autres niqueurs… d’ambiance.

Un jour, sur un plateau de France2, se sont retrouvés face à face (Charles) Millon et (Catherine) Millet. La gentille salope cool parisienne de gauche qui baise avec tout le monde et le grand méchant catholique de droite provinciale qui prône la fidélité. Pas question de se laisser enfermer dans le piège suivant : choisir entre le trou qui pense et le retour au Moyen-âge. Le gang bang ou l’amour à la papa. La « réaction » a été très habilement instrumentalisée pour réduire à néant les adversaires du tout-jouir. Qui peut s’opposer à la liberté ? Qui a la finesse conceptuelle pour déconstruire le discours dominant culpabilisateur ? Pas vraiment le pape (l’abstinence), ni les tenants de l’amour courtois (le romantisme), ou les partisans du sexe vieille France (« madam’ suffit »).

Donc, dire merde à ces « libérateurs » autoproclamés ne fait pas de nous des intégristes réactionnaires opposés à toute sensualité. C’est justement pour préserver la sensualité et son innocence qu’on essaye de chasser ces marchands… du temple qu’est le corps. Ouste, dehors avec vos manuels de libération qui puent la performance et la marchandisation, le porno et le pognon ! Bande d’enculés, vous faites du tort et du mal à l’amour !

Merde à ceux qui obligent les mecs à baiser dans l’ordre : 1 je caresse 2 je lèche 3 je pénètre 4 je fais jouir 5 je jouis. Un véritable règlement interne ! C’est l’armée ou quoi ? Et si l’on doit baiser 30 secondes, et si madame est pas contente, tant pis, c’est pas affaire d’efforts, mais d’amour et de désir. Si madame est pas contente, qu’elle aille voir ailleurs. Sinon, la frustration est bonne pour monter le désir. Et ça sera mieux la fois suivante, baste ! Et pareil pour monsieur. Si madame réclame son orgasme, qu’elle se branle devant Derrick, on n’est pas au turbin. Le cul, c’est fait pour se détendre, s’amuser, et éventuellement, jouir. Mais c’est pas une obligation. Pas la peine de se rendre malade pour si peu. On redoute la loi qui rendra l’orgasme obligatoire. Et c’en sera vraiment fini de notre liberté.

L’ORGASME EST UN MARCHE, DONC UNE ARNAQUE

Qui tire bénéfice de cette course au résultat ? Tout le big business du cul, à commencer par les thérapeutes, sexologues, conseillers pseudo qualifiés, popologues autodésignés, gourous à deux balles, écrivains ou romanciers titillés par le(ur) fion, journalistes de canards féminins qui nous expliquent l’importance de l’orgasme dans l’équilibre du couple… tu parles ! On impose la norme de l’orgasme obligatoire uniquement pour créer de la frustration, de la demande, de l’angoisse, et ensuite faire douiller pour résoudre tout ça.

L’orgasme obligatoire c’est le libéralisme économique appliqué aux rapports intimes.

Et si la frustration était une bonne chose ? C’est bien par frustration sexuelle que d’immenses choses ont été réalisées. Tandis que l’orgasme n’a jamais rien construit. C’est même l’inverse. C’est souvent à cause de lui que des couples solides ont dépéri, ou sombré. L’orgasme, c’est l’égoïsme, la contrainte là où elle ne doit pas être. C’est comme si on te foutait des claques pendant la sieste pour que tu dormes !

Vous l’aurez remarqué, aujourd’hui, l’orgasme est devenu une revendication féminine, féministe, mais surtout un moyen de tenir, de rabaisser, et de se venger des mecs. Tu ne me fais pas jouir ? Je vais te tromper. Tel est le deal non dit qui traîne en filigrane de pas mal de couples modernes. C’est pour ça qu’on voit tant de mecs paumés, menteurs, ou dopés sur les sites de rencontres ou les chat. Des mecs déboussolés qui se demandent comment faire hurler à la mort leur partenaire. Hé, les gars, réveillez-vous, et ne marchez pas dans la combine ! Si jamais vous faites hurler madame, le système trouvera autre chose pour vous rabaisser, frustrer madame, sinon il perd sa justification !

Celui qui consulte le psy ou le médecin parce que madame ne prend pas son pied est un couillon. Madame n’a qu’à se branler, si elle veut jouir. L’orgasme jaillira en temps voulu, s’il doit jaillir, sinon, pas la peine de tirer dessus, de se bourrer de médocs, cames, ou autres facilitateurs chimiques.

Le chef de la mafia de Miami des années 60, comme le raconte l’odieux James Ellroy, passait son temps à se faire sucer par des putes. En bossant, en jouant au poker, en discutant, ce vieux sage avait décidé de désobéir au diktat du plaisir féminin. Des suceuses, il en avait compté plus de 3000, et ne s’emmerdait plus à baiser, et donc à penser au plaisir de l’autre. A quoi sert d’être obsédé par le plaisir de l’autre si c’est pour oublier le sien ? Rien de tel qu’un bon vieil égoïsme… partagé ! Un égoïsme qui déborde, voilà l’altruisme véritable. Et n’oubliez pas : les femmes aiment aussi qu’on les prenne sans objectif, juste pour le… plaisir.

par David Zar-Ayan
Une version un peu abrégée de cet article a été publiée dans l'Echo des Savanes sous le titre « Norme sexuelle : La dictature de l'orgasme ». L'article repris ci-dessus est la version originale mise à disposition par l'auteur-même.

Alle vi venstreorienterede

INTET kan som en meningsmåling få regimentet af såkaldt kyndige i statskundskab til at flakse rundt som opstemte høns i fodringstiden. Typer som professor Ole Borre fremstår med den sidste krølle dirrende af ophidselse over nogle hundrede svar, som et par studenter på timeløn har ringet hjem fra såkaldt tilfældigt udtagne danskere.

TIL AT modtage alle disse borrers hastige erklæringer står altid en beredvillig kø af dovne journalister, som på den måde uden brug af egen hjerne får serveret tilsyneladende opsigtsvækkende budskaber, der kan proppes i næste radio-, tv- eller papiravis. Den kritiske sans deponeres i kantinen, som journalisterne således hurtigt når frem til, allerede smårøde i kammen af betagelse over egen indsigt i Danmarks udvikling.

ET TRÆFFENDE eksempel på denne hjernebedøvende mekanisme kunne iagttages i går, da mange medier citerede en såkaldt analyse, som en kontor ved navn Epinion har foretaget for Ugebrevet A4.

De fleste medier glemte at nævne, at A4 er et propagandaskrift, som betales af fagforbundenes næsten glemte sammenslutning LO.

A4's NYE budskab er, at 73 pct. af danskerne er blevet venstreorienterede. Det kommer formentlig bag på mange af disse 73 pct., men det kan fastslås med sikkerhed, for Epinion har stillet 501 danskere nogle spørgsmål, som det store flertal har besvaret på en venstreorienteret måde - efter A4's mening. Og 501 danskere, som er udvalgt af Epinion, kan ligesom LO's propagandakontor ikke tage fejl.

ET AF spørgsmålene er, om de sociale reformer skal bevares i samme omfang som i dag. Hvis man svarer ja til det, er man venstreorienteret! Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen vil bevare de sociale systemer. De indgår således i A4's venstreorienterede 73 pct.

NÅR FØRST et par af disse eksperter har udlagt teksten på den måde, kan A4 ringe videre til folk, der vitterlig intet ved - som journalisten Michael Kristiansen (ham med telefonitis og elskerinde på statens regning), der beredvilligt udbreder sig om det store venstreskred i vælgermasserne.

ALT SAMMEN er det pladder og nonsens. Der er intet nyt i, at danskernes store flertal vil bevare velfærdsordninger. Højst er der forskel på de debatsituationer, der foreligger, når studenterne ringer til de 501 danskere, der skal illudere hele folket. Næste gang svarer 72 af dem anderledes, fordi de skal skynde sig med at tisse, sætte kaffe over, eller fordi de vil drille idioterne på A4. Så risikerer vi et truende højreskred!

MEN ALLE sande venstreorienterede må sammen med Ole Borre skynde sig at nyde, at 73 pct. af befolkningen for tiden er venstreorienteret. De må bede til Gud om, at Epinion ikke lige straks hitter på at spørge 501 andre danskere om deres orientering. Men det gør Epinion nok heller ikke, før LO igen åbner kassen med de dejlig mange medlemskontingenter.

Leder i Ekstra Bladet 22/11-6

Kaszëbizna dzysô

You wonder what language that is? It's Kashubian.
You wonder what Kashubian is? It the language of the Kashubians.
And where do they live? Right here:

Still no clue? Well, haven't you heard of the town of Gdiniô?
No? It's North of Gduńsk and Sopòt.
Isn't it called Gdańsk? Sure, if you say it in Polish. But this is Kashubian. Click on the map to learn more about this little-known region and people in the North West of Poland. It's interesting to try to get something out of the language, which looks like Polish with a few German words tossed in now and then, and ― just to make it different ― even more diacritics added.
I hope to hear it soon too and be able to diacriticise it, as I'm going there next week! :)

Whåt løgø?

The European Union needed a logo for its birthday next year and launched a competition among graphic design students ― I linked to the competition using its official logo in Bulgarian, displayed to the right (I just love Cyrillic letters...).

Now, the panel of 11 independent experts has made its choice, and one may wonder how on Earth (sorry: Europe) they managed to come up with that one. I have discussed it with several people with an interest in, and knowledge of, graphic communication and aesthetics as well as in EUrope, and we all agree that there must be better among 1700 submissions. For example the one here to the left (which, admitted, I am not neutral in estimating but then again, the complete 1700 submissions have not been made readily available to the public).

First of all, you can hardly call the winning logo a logo. Even if I to some extent can understand the idea of using different typefaces creating one word and thus symbolising togetherness despite diversity, the use of diacritics is an idea that in my opinion more symbolises lack of understanding. I mean, ö is not pronounced like the o in the English word 'together', é not like the e. Furthermore, it has to be translated into all official EU languages, which only makes this aspect worse. Will the short Dutch word 'samen' become 'šåmęñ' (see? how did you pronounce that, by reflex?) then, since they have to stuff in diacritics? The Dutch-speakers will not even read it, as they will not notice it's a Dutch word.

But have a look at the top 10 submissions and judge for yourself.

Then they did slightly better in choosing a poster for the 'Breaking stereotypes' campaign. The winning bid is displayed to the right, but there are quite some good contributions here as well!

It's about trying ― Il s'agit d'essayer ― Es geht darum, zu versuchen

"Only those who attempt the absurd will achieve the impossible. I think it's in my basement... let me go upstairs and check."

« Seuls ceux qui se livrent à l'absurde parviennent à l'impossible. Je crois que c'est au sous-sol : je monte un instant pour vérifier. »

„Nur wer das Absurde sucht, wird das Unmögliche erreichen. Ich glaube, es ist in meinem Keller ... lassen Sie mich nach oben gehen und nachsehen.“

M.C. Escher
M.C. Escher, Taschen 2006

All M.C. Escher works © 2006 The M.C. Escher Company B.V. ― the
Netherlands. All rights reserved. Used by permission. www.mcescher.com

Pix from Italy

A friend of mine drew my attention to photobucket, and images on my blog will now be hosted on that site.

That means that I can finally upload images, which are not featured on other websites. Such as my own photos.

As an appetiser, here are some photos from my recent trip to Italy — one from Bologna, one from Ravenna, and one from Firenze. Should you wish to use any of them, please contact me.

In the very near future, I will upload more pix from the trip and link to them by updating this post.

Enjoy
Bjørn

Les miracles selon Paulo Coelho

« Si nous ne naissons pas à nouveau, si nous ne parvenons pas à regarder à nouveau la vie avec l'innocence et l'enthousiasme de l'enfance, alors la vie n'a plus de sens. »

« L'amour est toujours nouveau. Peu importe que l'on aime une fois, deux fois, dix fois, dans sa vie ― on se trouve toujours devant une situation inconnue. L'amour peut nous mener en enfer ou au paradis, mais il nous mène toujours quelque part. Il faut l'accepter, parce qu'il est ce qui nourrit notre existence. Si nous nous dérobons, nous mourrons de faim en ayant sous les yeux les branches chargées de fruits de l'arbre de la vie, sans oser tendre la main pour les cueillir. Il faut aller chercher l'amour où qu'il soit, quand bien même cela peut signifier des heures, des jours, des semaines de déception et de tristesse. Parce que, dès le moment où nous partirons en quête de l'amour, lui aussi partira à notre rencontre. »

« [C]haque matin comporte son miracle particulier, son moment magique, où de vieux univers s'écroulent et de nouvelles étoiles apparaissent. »

Paulo Coelho, dans Sur le bord de la rivière Piedra je me suis assise et j'ai pleuré, traduit par Jean Orecchioni

Paulo Coelho quotes on Ascension Gateway
Osho on the subject of love
Yes on surrendering to love
Clasen on the beauty of love

Denmark's a dish (or several dishes, actually)

You may already have wondered what 'à la danoise' means on French menus... but in Poland they go even further. Instead of just sticking to do things 'the Danish way', they put the entire country on the menu!

The explanation is that 'dania' is plural of 'danie', which simply means... 'dish'. In other words, the Polish word for 'dishes' is the same as the Polish name for Denmark. An example of ethymological coincidence. And of a funny (machine?) mistranslation.

Worldwide

Yep! A visitor from Africa! Now my blog's been looked at from all continents!

L'amour e(s)t l'indépendance

«L'indépendance synergique au lieu de l'interdépendance symbiotique, c'est ce qui crée des relations inspirantes et motivantes, qui pourraient tenir et évoluer dans le long terme. [...] Pour cela, laisser la liberté à l'autre est indispensable ― et l'amour sera rendu à un facteur de dix ou cent!!»
Bjørn Clasen, 5/9-6, dans un échange philosophique sur les couples

Øh nå

»Steen var også tandtekniker, så i dagtimerne talte vi en del i telefon.«
Jan Tronhjem alias J. Gedde
i et interview i KODA /DK, September 2006
om sin tekst til Dodo & The Dodos-sangen 'Vågner I Natten'

Om vrede og ligegyldighed

»Det er sjældent de læsere, der er ophidsede over avisen indhold, der for alvor siger den op. De truer måske med det, og måske gør de det endda, hvis bølgerne går virkelig højt. Men har de så stærke følelser på spil, vender de for det meste hurtigt tilbage. De kan ikke undvære modsigelsen og udfordringen, hvad enten de nu er sig denne mekanisme bevidst eller ej. De læsere, vi varigt mister, er tværtimod de læsere, der er ligeglade, som synes vi er kedelige eller uinteressante. En vred reaktion kan være tegn på meget, men sjældent på ligegyldighed.«
Tøger Seidenfaden

Kilde: Klumme på Politiken.dk 1/10-6

Hjemlighed

»Hjemlighed er duften af madpakker, alt for meget fodtøj i entréen, støv i en solstråle og edderkopper i hjørnerne.«
fra en interessant artikel på Politiken.dk om udviklingen i begrebet hjem, om rodløshed ...og dybest set om identitet

Take a look at this beautifully designed site

copenhagen alternative art fair 2006's website is a beautiful example of web design. Its aestehetic simplicity does not disturb but actually emphasises the clarity of the site. It makes you feel like clicking and exploring the contents ...but only after you have let your eye be spoiled by the meta-esque design.

One of the best-designed websites, I have ever seen.

The artist behind it is Christian Yde Frostholm. You can see other projects of his here. Enjoy! It's art!