Tuesday, 22 April 2008
Extra service: Do the cook
— but there are limits: not on the table
From a review of Hyde Park Executive Apartments on booking.com:
Saturday, 19 April 2008
Kønskamp. Glem hetero og homo:
Nu styrer de andro- og gynofile
De fleste tror, at seksualitet er et spørgsmål om kropslig tiltrækning.
Men reelt sidder kønnet i hjernen.
Af Birgitte Raben
TO FYRE PÅ HVER sin hest. Cowboyhatte, læderstøvler, lassoer og flokkevis af får. Året er 1963, og turen går op ad bakke for Jack og Ennis. Midt på den månedlange fårehyrdevagt et sted oppe af bjerget kryber de en kølig sommernat sammen i teltet. Jack trækker Ennis' arm tæt ind omkring sig. Ennis vågner med et sæt og river sig væk. Kun lidt væk. Og ikke i særlig lang tid. Men det er den samme reaktion ― eller en endnu værre ― de senere frygter fra deres omgivelser, hvis deres intime forhold bliver andre bekendt. Det vil blive regnet for en uacceptabel afvigelse fra normerne. Og de to tumler frustrerede ned fra bjergets skråsikkerhed. Kun for at blive viklet ind i hver deres traditionelle ægteskab.
Hollywoodfilmen 'Brokeback Mountain' er blevet en stor biografsucces og nomineret til flere [O]scars. Hollywood har således fået mod på at vise sig som fordomsfri og tolerant ved at turde røre ved et emne som homoseksualitet. Et emne, der ellers kan være fy-fy og give anledning til moralsk indignation i nogle kredse.
Ifølge den svenske professor i neurobiologi Annica Dahlström er problemet med homoseksualitet ikke, at det er en afvigende seksualitet. For det er det nemlig ikke.
8-10 procent af alle mænd er egentlig homoseksuelle ― også selv om de som Jack og Ennis forsøger at udtrykke noget andet ved [hver] at gifte sig med en kvinde og få børn. Man mener, at det for kvinder gælder, at 4-5 procent er lesbiske.
Problemet er måske snarere de firkantede begreber, vi kategoriserer normer, mennesker og seksualitet igennem. Kønnet sidder i hjernen. Og det stemmer ikke nødvendigvis overens med det officielle køn, der bliver vurderet på kroppens udformning. Det er nervecellegrupper i den del af hjernen, der kaldes hypothalamus eller reptilhjernen, der afgør, hvem vi har lyst til at dyrke kropslig intimitet med. Disse nerveceller menes at være færdigudviklede i 3-4-årsalderen.
DET ENESTE, der har indflydelse på udviklingen, er samspillet mellem gener og kønshormoner. Hormonerne påvirker udviklingen af et fosters hjerne 8-10 uger inde i graviditeten, og kønshormonerne menes at spille en større rolle for bestemmelsen af kønsidentiteten end generne. Kombinationsmulighederne af gener og hormoner giver en farverig palet af personlighedsvarianter. Her findes både mandhaftige kvinder med maskuline hjerner og feminine mænd med et veludviklet omsorgsinstinkt.
Neurobiologiprofessoren understreger, at kønsidentiteten således er indkodet hos børn allerede fra småbørnsalderen. At partnerpræferencer derfor er fastlagt længe før puberteten. Homoseksualitet er derfor ikke en sygdom, men en normalvarians af mennesket. Og at seksualiteten er et medfødt personlighedstræk, som ikke kan påvirkes af omgivelserne.
Ikke engang de biseksuelle, som formentlig udgør mellem en tredjedel og en femtedel af befolkningen, har mulighed for at vælge side.
Bålskæret flakker hen over Ennis' tyngede blik. De har taget et kort afbræk fra deres ægteskabelige hverdag for at stikke på fisketur sammen ved bjerget. Han affærdiger Jacks forslag om, at de to kan bo på en ranch sammen: »Det grundlæggende er, at hvis vi er i nærheden af hinanden, og vi ikke kan styre det her, der er mellem os … På det forkerte sted og det forkerte tidspunkt vil det kunne få os slået ihjel«.
Ennis tænker tilbage på, da han som niårig stod sammen med sin far og bror og så på den ene halvdel af det bøssepar, folk i byen gjorde nar af. Liggende i en støvet grøft. Efter at være blevet slæbt af sted med et reb om kønsdelene, til de faldt af. Modsætningen til denne holdning findes i nogle naturfolks samfund, som ifølge Annica Dahlström værdsætter homoseksuelle mænd mere end heteroseksuelle. I og med at de homoseksuelle forener det mandlige og det kvindelige, bliver de regnet for mere fuldgyldige medlemmer af samfundet.
Noget lignende kunne ses i det antikke Grækenlands hyldest til homoerotiske oplevelser mellem en ældre og en yngre mand. Den ældre skulle uddanne, beskytte, elske ynglingen og fungere som en rollemodel for ham.
Annica Dahlström argumenterer for at give køns- og seksualitetsbegreberne kamp til stregen, så befolkningen ikke helt firkantet enten er kvinder eller mænd og enten homoseksuelle eller heteroseksuelle. Denne kategorisering tager udgangspunkt i kroppens ydre og tromler dermed alle nuancerne imellem de to kønspoler. Det væsentlige er neurobiologisk set partnerpræferencerne, der styres af hjernen.
I STEDET FOR DE gængse kønsgenrer foreslår den svenske professor begreberne androfil for individer, der som Jack og Ennis tænder på mænd, og gynofil for individer, der har lyst til kvinder. Det er begreber, der er sammensat af de græske ord andros for mænd, gynos for kvinder og fili for noget, man er tiltrukket af.
En gyn-androfil vil således være den nye betegnelse for de op mod 33 procent af befolkningen, der er tiltrukket af begge køn.
På Brokeback Mountain sitrer den uforløste kønsidentitet stadig under den høje himmel. Vejen over bjerget ville måske ikke have været så ulykkeligt stejl for Ennis og Jack på Hollywoodlærredet eller deres lidelsesfæller i virkelighedens verden, hvis omgivelsernes normer var sat ud fra neurobiologiens opdagelser og begreber. Så havde det i hvert fald ikke været noget filmhistorisk ekstraordinært, at de forskellige personlighedsvarianter nu er blevet vurderet til at være et værdigt emne i store amerikanske spillefilm.
Så havde også disse kønsidentiteter både i 1963 og 2006 været defineret som ordinære.
fra Politiken 13/6-6
Skribentens kilde er Annica Dahlström: 'Könet sitter i hjärnan' (Neo nr. 3, maj/juni 2006)
Men reelt sidder kønnet i hjernen.
Af Birgitte Raben
TO FYRE PÅ HVER sin hest. Cowboyhatte, læderstøvler, lassoer og flokkevis af får. Året er 1963, og turen går op ad bakke for Jack og Ennis. Midt på den månedlange fårehyrdevagt et sted oppe af bjerget kryber de en kølig sommernat sammen i teltet. Jack trækker Ennis' arm tæt ind omkring sig. Ennis vågner med et sæt og river sig væk. Kun lidt væk. Og ikke i særlig lang tid. Men det er den samme reaktion ― eller en endnu værre ― de senere frygter fra deres omgivelser, hvis deres intime forhold bliver andre bekendt. Det vil blive regnet for en uacceptabel afvigelse fra normerne. Og de to tumler frustrerede ned fra bjergets skråsikkerhed. Kun for at blive viklet ind i hver deres traditionelle ægteskab.
Hollywoodfilmen 'Brokeback Mountain' er blevet en stor biografsucces og nomineret til flere [O]scars. Hollywood har således fået mod på at vise sig som fordomsfri og tolerant ved at turde røre ved et emne som homoseksualitet. Et emne, der ellers kan være fy-fy og give anledning til moralsk indignation i nogle kredse.
Ifølge den svenske professor i neurobiologi Annica Dahlström er problemet med homoseksualitet ikke, at det er en afvigende seksualitet. For det er det nemlig ikke.
8-10 procent af alle mænd er egentlig homoseksuelle ― også selv om de som Jack og Ennis forsøger at udtrykke noget andet ved [hver] at gifte sig med en kvinde og få børn. Man mener, at det for kvinder gælder, at 4-5 procent er lesbiske.
Problemet er måske snarere de firkantede begreber, vi kategoriserer normer, mennesker og seksualitet igennem. Kønnet sidder i hjernen. Og det stemmer ikke nødvendigvis overens med det officielle køn, der bliver vurderet på kroppens udformning. Det er nervecellegrupper i den del af hjernen, der kaldes hypothalamus eller reptilhjernen, der afgør, hvem vi har lyst til at dyrke kropslig intimitet med. Disse nerveceller menes at være færdigudviklede i 3-4-årsalderen.
DET ENESTE, der har indflydelse på udviklingen, er samspillet mellem gener og kønshormoner. Hormonerne påvirker udviklingen af et fosters hjerne 8-10 uger inde i graviditeten, og kønshormonerne menes at spille en større rolle for bestemmelsen af kønsidentiteten end generne. Kombinationsmulighederne af gener og hormoner giver en farverig palet af personlighedsvarianter. Her findes både mandhaftige kvinder med maskuline hjerner og feminine mænd med et veludviklet omsorgsinstinkt.
Neurobiologiprofessoren understreger, at kønsidentiteten således er indkodet hos børn allerede fra småbørnsalderen. At partnerpræferencer derfor er fastlagt længe før puberteten. Homoseksualitet er derfor ikke en sygdom, men en normalvarians af mennesket. Og at seksualiteten er et medfødt personlighedstræk, som ikke kan påvirkes af omgivelserne.
Ikke engang de biseksuelle, som formentlig udgør mellem en tredjedel og en femtedel af befolkningen, har mulighed for at vælge side.
Bålskæret flakker hen over Ennis' tyngede blik. De har taget et kort afbræk fra deres ægteskabelige hverdag for at stikke på fisketur sammen ved bjerget. Han affærdiger Jacks forslag om, at de to kan bo på en ranch sammen: »Det grundlæggende er, at hvis vi er i nærheden af hinanden, og vi ikke kan styre det her, der er mellem os … På det forkerte sted og det forkerte tidspunkt vil det kunne få os slået ihjel«.
Ennis tænker tilbage på, da han som niårig stod sammen med sin far og bror og så på den ene halvdel af det bøssepar, folk i byen gjorde nar af. Liggende i en støvet grøft. Efter at være blevet slæbt af sted med et reb om kønsdelene, til de faldt af. Modsætningen til denne holdning findes i nogle naturfolks samfund, som ifølge Annica Dahlström værdsætter homoseksuelle mænd mere end heteroseksuelle. I og med at de homoseksuelle forener det mandlige og det kvindelige, bliver de regnet for mere fuldgyldige medlemmer af samfundet.
Noget lignende kunne ses i det antikke Grækenlands hyldest til homoerotiske oplevelser mellem en ældre og en yngre mand. Den ældre skulle uddanne, beskytte, elske ynglingen og fungere som en rollemodel for ham.
Annica Dahlström argumenterer for at give køns- og seksualitetsbegreberne kamp til stregen, så befolkningen ikke helt firkantet enten er kvinder eller mænd og enten homoseksuelle eller heteroseksuelle. Denne kategorisering tager udgangspunkt i kroppens ydre og tromler dermed alle nuancerne imellem de to kønspoler. Det væsentlige er neurobiologisk set partnerpræferencerne, der styres af hjernen.
I STEDET FOR DE gængse kønsgenrer foreslår den svenske professor begreberne androfil for individer, der som Jack og Ennis tænder på mænd, og gynofil for individer, der har lyst til kvinder. Det er begreber, der er sammensat af de græske ord andros for mænd, gynos for kvinder og fili for noget, man er tiltrukket af.
En gyn-androfil vil således være den nye betegnelse for de op mod 33 procent af befolkningen, der er tiltrukket af begge køn.
På Brokeback Mountain sitrer den uforløste kønsidentitet stadig under den høje himmel. Vejen over bjerget ville måske ikke have været så ulykkeligt stejl for Ennis og Jack på Hollywoodlærredet eller deres lidelsesfæller i virkelighedens verden, hvis omgivelsernes normer var sat ud fra neurobiologiens opdagelser og begreber. Så havde det i hvert fald ikke været noget filmhistorisk ekstraordinært, at de forskellige personlighedsvarianter nu er blevet vurderet til at være et værdigt emne i store amerikanske spillefilm.
Så havde også disse kønsidentiteter både i 1963 og 2006 været defineret som ordinære.
fra Politiken 13/6-6
Skribentens kilde er Annica Dahlström: 'Könet sitter i hjärnan' (Neo nr. 3, maj/juni 2006)
Friday, 18 April 2008
Hat die Welt keine anderen Probleme?
Zu Merkels Robe
Die Nation ist also Tief gespalten über das freizügige Dekolleté unserer verehrten Kanzlerin. Der Sittenverfall am Kanzlerhof scheint unaufhaltsam voranzuschreiten. Aber Spaß beiseite ― gibt es in der Welt keine anderen Probleme mehr, als diesen völlig nebensächlichen Kram? Meinetwegen kann sie im Bikini in die Oper gehen ― wen interessiert das schon. Manche Leute scheinen zu viel Zeit zu haben, dass sie deswegen Leserbriefe schreiben. Ich gehöre offensichtlich auch dazu.
Stephan Schreiber
Leserbrief in Welt Kompakt, 17/4-8
Wednesday, 16 April 2008
Pessimistic psychosexual quotation
'The more time you spend with an unresponsive partner,
the less you can cope with someone who does respond.'
the less you can cope with someone who does respond.'
Dr Glyn Hudson-Allez, psychosexual therapist
from 'Will robot romance become a reality?' — article in Metro 16/4-8
What a weird thing to generalise about — a lot of people do live and learn!
And — oh — amazing what you can publish a book about. Why don't I get such ideas in time...
Demokrati betyder ikke nødvendigvis, at folket kan bestemme
I Danmark kan man erklæres »uværdig til at være folkevalgt politiker«.
Interessant og skræmmende. Det betyder i praksis, at nogle få af "myndighederne" dertil udpegede mennesker, nemlig Valgbarhedsnævnet, kan underkende en beslutning, som vælgerne har taget.
Interessant og skræmmende. Det betyder i praksis, at nogle få af "myndighederne" dertil udpegede mennesker, nemlig Valgbarhedsnævnet, kan underkende en beslutning, som vælgerne har taget.
Things to remember next time in London
Buy a city map after all.
Though The Tube is efficient, allow plenty of time for transportation between places.
Do go to a theatre play or musical.
Walk in Hyde Park.
Find the bookstores again. The travel one is on Long Acre near Covent Garden.
Though The Tube is efficient, allow plenty of time for transportation between places.
Do go to a theatre play or musical.
Walk in Hyde Park.
Find the bookstores again. The travel one is on Long Acre near Covent Garden.
Tuesday, 15 April 2008
Ansigter er rejsen værd
»Der er intet i verden, der kan sammenlignes med det menneskelige ansigt. Det er et land man aldrig bliver træt af at udforske, et land af en egen skønhed, den være sig barsk eller blid. Der er ingen større oplevelse end i studiet at være vidne til, at udtrykket i et følsomt ansigt under inspirationens gådefulde kraft besjæles indefra og bliver til poesi.«
Carl Th. Dreyer
Carl Th. Dreyer
Friday, 11 April 2008
Bienvenue au Danemark
VELKOMMEN til Danmark, Marie Agathe Odile Cavallier.
Du har været her før; men i går besluttede Danmarks Folketing, at du kan få et dansk statsborgerskab, så dette er en velkomst fra landsmand til kommende landsmand.
Om vi så må sige.
DEN 24. MAJ bliver du gift med vores prins Joachim, og man må sige, at du har været heldig i dit valg af ægtemand.
Jo, vel er han lidt brugt, men til gengæld bor han pænt, og frem for alt gør han det til en ren formssag for dig at blive dansk statsborger. Nogle bliver det aldrig. Nogle må vente i mange år. Nogle må gennemføre indviklede sprogprøver, før de kan kalde sig danskere, og nogle er nødt til at opholde sig i meget lang tid i Sverige, før de får lov til overhovedet at komme ind i landet.
Især det sidste kan jo ikke være nogen fornøjelse.
ANDERLEDES er situationen for dig, Marie.
I dit tilfælde stillede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ligefrem forslag om, at du straks efter brylluppet kan blive dansk statsborger. På trods af at hovedindholdet i ministerens stillingsbeskrivelse tilsyneladende er pligten til at holde fremmede folk ude af Danmark.
EN OPGAVE, ministeren normalt varetager med ildhu. Men ikke i dit tilfælde, Marie.
Forslaget blev vedtaget med næsten alle stemmer. Selv Dansk Folkeparti, der normalt synes, integrationsministeren er for eftergivende og lukker alt for mange fra de varme lande ind, stemte for forslaget, så du kan blive dansker. Endda uden at få tjekket om du kan sproget og kender Grundtvig, og det er ellers et ufravigeligt krav.
Dit tilfælde er historien om kærlighedens sejr, og sådan noget ser vi ikke så tit. Kærligheden må gerne vinde lidt oftere.
Velkommen til!
Leder i Ekstra Bladet 11/4-8
Du har været her før; men i går besluttede Danmarks Folketing, at du kan få et dansk statsborgerskab, så dette er en velkomst fra landsmand til kommende landsmand.
Om vi så må sige.
DEN 24. MAJ bliver du gift med vores prins Joachim, og man må sige, at du har været heldig i dit valg af ægtemand.
Jo, vel er han lidt brugt, men til gengæld bor han pænt, og frem for alt gør han det til en ren formssag for dig at blive dansk statsborger. Nogle bliver det aldrig. Nogle må vente i mange år. Nogle må gennemføre indviklede sprogprøver, før de kan kalde sig danskere, og nogle er nødt til at opholde sig i meget lang tid i Sverige, før de får lov til overhovedet at komme ind i landet.
Især det sidste kan jo ikke være nogen fornøjelse.
ANDERLEDES er situationen for dig, Marie.
I dit tilfælde stillede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ligefrem forslag om, at du straks efter brylluppet kan blive dansk statsborger. På trods af at hovedindholdet i ministerens stillingsbeskrivelse tilsyneladende er pligten til at holde fremmede folk ude af Danmark.
EN OPGAVE, ministeren normalt varetager med ildhu. Men ikke i dit tilfælde, Marie.
Forslaget blev vedtaget med næsten alle stemmer. Selv Dansk Folkeparti, der normalt synes, integrationsministeren er for eftergivende og lukker alt for mange fra de varme lande ind, stemte for forslaget, så du kan blive dansker. Endda uden at få tjekket om du kan sproget og kender Grundtvig, og det er ellers et ufravigeligt krav.
Dit tilfælde er historien om kærlighedens sejr, og sådan noget ser vi ikke så tit. Kærligheden må gerne vinde lidt oftere.
Velkommen til!
Leder i Ekstra Bladet 11/4-8
Thursday, 10 April 2008
Objektivitet er et ideal ― og en illusion
»Det er en illusion at tro, at man kan […] opleve […] uden »briller«, uden et vist (be)redskab. Alt, hvad vi oplever, bærer præg af den indstilling (ideologi, bevidsthed), som vi har tilegnet og er i færd med at tilegne os. Det er idealistisk (og efterstræbelsesværdigt) at forsøge at være objektiv, men det er utopi at bilde sig ind at være det! Derfor er det mere ærligt at gøre sig sin indstilling klar, at være sig bevidst, hvilken nøgle eller metode man »læser« med ― frem for at lade som om man er »neutral«. Og man vil da opdage, at når man erkender den valgte metode, bliver man samtidig i langt højere grad i stand til at forholde sig kritisk til den! At vælge metode bevidst vil sige: at gøre sig klart hvilket sæt spørgsmål, man stiller […] ― og den anvendte metode afgør så, hvilke svar der kan gives.«
Carsten Høgh
i »Dansk på seminariet ― »Rødhætte« som metodeeksempel«, Kursiv 2/1982
Artiklen handler om, hvordan folkeeventyr og andre tekster (kan) læses og fortolkes, men jeg synes, at ovenstående er universelt gældende for al information, vi modtager.
Fremhævelsen er min egen.
Carsten Høgh
i »Dansk på seminariet ― »Rødhætte« som metodeeksempel«, Kursiv 2/1982
Artiklen handler om, hvordan folkeeventyr og andre tekster (kan) læses og fortolkes, men jeg synes, at ovenstående er universelt gældende for al information, vi modtager.
Fremhævelsen er min egen.
Wednesday, 9 April 2008
CIGMI? IDTS!
No, this does not stand for 'See me? I did this!'. Nor does it mean 'Canada's icecap grows more icy? Indeed, deliver thicker shoes!'. No, it is the common-known abbreviation for 'Can it get more incomprehensible? I don't think so!'. What, you didn't know that? Well, you don't know the code then. Or rather: The author does not want you to know. Apparently. It's for the insiders. Who know the code.
Try to read the article 'Nortel and IBM Serve Up UC for SMBs'. Got it? No? Didn't expect you to. Didn't expect anyone to. Even though it is published on Unified Communications Strategies' blog!! But maybe it is part of this, er, communication strategy to communicate to as few as possible.
Briefly put: The article is a terrifyingly good, and unfortunately more than typical, example of how abbreviations can distort a message completely. Disturb the reading to a point that I would think even the code-carrying insiders which the text is aimed at might have difficulties really understanding. At least the deciphering disturbs and wastes energy and time.
Try to read the article 'Nortel and IBM Serve Up UC for SMBs'. Got it? No? Didn't expect you to. Didn't expect anyone to. Even though it is published on Unified Communications Strategies' blog!! But maybe it is part of this, er, communication strategy to communicate to as few as possible.
Briefly put: The article is a terrifyingly good, and unfortunately more than typical, example of how abbreviations can distort a message completely. Disturb the reading to a point that I would think even the code-carrying insiders which the text is aimed at might have difficulties really understanding. At least the deciphering disturbs and wastes energy and time.
Namenszensur im Norden
E-Mail an die tageszeitung
Liebe taz-Redaktion
Ich habe gerade in der dänischen Zeitung Politiken gelesen (http://politiken.dk/indland/article492620.ece), dass bei der Gemeinde in Husum (Schleswig-Holstein) Namen wie Ida und Anne für Neugeborene nicht akzeptiert werden, und zwar mit der Begründung, dass ein Vorname das Geschlecht des Inhabers eindeutig ausdrücken muss und daher z.B. Mädchen-Vornamen, die in irgendeinem Land Jungennamen sind, abgelehnt werden.
Da "Gerd" in Deutschland ein sehr gewöhnlicher Jungenname ist — in Dänemark jedoch ein Mädchenname ist — schlage ich vor, dass die taz einen Journalisten (gerne namens Gerd) nach Husum schickt um zu berichten, was dort los ist! Das selbe gilt übrigens für Inge — in Schweden ist das ein Jungenname.
Liebe taz-Redaktion
Ich habe gerade in der dänischen Zeitung Politiken gelesen (http://politiken.dk/indland/article492620.ece), dass bei der Gemeinde in Husum (Schleswig-Holstein) Namen wie Ida und Anne für Neugeborene nicht akzeptiert werden, und zwar mit der Begründung, dass ein Vorname das Geschlecht des Inhabers eindeutig ausdrücken muss und daher z.B. Mädchen-Vornamen, die in irgendeinem Land Jungennamen sind, abgelehnt werden.
Da "Gerd" in Deutschland ein sehr gewöhnlicher Jungenname ist — in Dänemark jedoch ein Mädchenname ist — schlage ich vor, dass die taz einen Journalisten (gerne namens Gerd) nach Husum schickt um zu berichten, was dort los ist! Das selbe gilt übrigens für Inge — in Schweden ist das ein Jungenname.
Saturday, 5 April 2008
Definition af papfamiliemedlemmer
Jeg har altid betragtet betegnelserne »papmor«, »papfar« osv. som ― om jeg så må sige ― familiære udtryk uden "officiel gyldighed". Men for nylig modtog jeg en forsikringspolice, hvori begreberne til min store overraskelse er brugt og defineret (stave- og grammatiske fejl skyldes nøjagtig afskrift fra policen):
»* papbørn, børn, som ikke er forsikredes biologiske børn, men hvor forsikrede er gift eller lever sammen (samme folkeregisteradresse) i et ægteskabslignende forhold med en af de biologiske forældre.
* papforældre, personer, som ikke er forsikredes biologiske forældre, men er gift eller lever sammen (samme folkeregisteradresse) i et ægteskabslignende forhold med en af de biologisk forældre.
* papsøskende, personer, som ikke er en biologisk søskende, men som forsikrede lever eller har levet med i et søskendelignende familieforhold af minimum et års varighed.«
Man kan altså miste sin status som papbarn eller parforælder, men ikke som papsøster eller -bror, når blot man har boet sammen i et år.
»* papbørn, børn, som ikke er forsikredes biologiske børn, men hvor forsikrede er gift eller lever sammen (samme folkeregisteradresse) i et ægteskabslignende forhold med en af de biologiske forældre.
* papforældre, personer, som ikke er forsikredes biologiske forældre, men er gift eller lever sammen (samme folkeregisteradresse) i et ægteskabslignende forhold med en af de biologisk forældre.
* papsøskende, personer, som ikke er en biologisk søskende, men som forsikrede lever eller har levet med i et søskendelignende familieforhold af minimum et års varighed.«
Man kan altså miste sin status som papbarn eller parforælder, men ikke som papsøster eller -bror, når blot man har boet sammen i et år.
Wednesday, 2 April 2008
Ice hockey in Luxembourg
― sparkling wine and potential diplomatic crisis
My first ice hockey match:
Luxembourg vs North Korea 1:2 (0:0, 0:0, 1:2)
I have sometimes thought it could be fun to go to an ice hockey match. They play three, er, halves and it's about scoring as many goals as possible — that's mainly what I knew on beforehand. I'm still not convinced it's a very organised game but I certainly learned that the World Championship Division III has some organising to learn.
I booked tickets for a friend and me on the Internet. As he is studying, I figured he might get a price reduction, and indeed there are three price categories on the site: normal (15 €), reduced (10 €) and VIP (100 €!! I wonder what for! Their seats were black, the others yellow, and they had a champagne stand just next to it. Very VIP and certainly worth a tenfold ticket price…).
There is also a phone number but when I tried to call it to ask who is entitled to the reduced price, I got this tone as if the number does not exist. So I booked online, two at 10 €.
As we got there, I went to the counter for 'Internet tickets', was sent to another counter, back again from there, and then accompanied by a woman from there back up again to a third counter. No questions asked about the reduced-price tickets. I would have gladly paid an extra 2x5 € but if their information is not clear, well…
We were handed a programme. A study in how not to lay out a brochure. Six teams participate in Division III ― Greece, Luxembourg, Mongolia, North Korea, South Africa and Turkey ― and the information on each team was clearly done by copy-paste and no further text treatment. Surprisingly, the team on which there is the least information, no birth dates, no clubs, is the host nation's heroes.
And heroes they were. Sitting in the middle of the local 'Schlachtenbummler', most of them dressed in the team shirt, many even with names of players sewn on ― impressive ― we got a taste of Luxembourgish folklore at its best. The cheers of 'Lëtzebuerg, Lëtzebuerg, Lëtzebuerg / Lëtzebuerg, Lëtzebuerg, Lëtzebu-uerg…', 'A-llez Lëtzebuerg!' and 'Rode Lew ― Huel se!', accompanied by four or five drums, became louder and more frequent the longer the host team kept a 0:0 score against the dominating North Korean favourites.
Philippe Lepage, apparently only the substitute goalie, played a brilliant match and was later elected man of his team. It was way into the third, er, third when the Asians managed to get the puck past him, and shortly after, Lëtzebuerg equalised. Drums and cheers and champagne and national pride ― the North Korean version of the latter had been embarrassingly humiliated by the organisers the day before, as they had played South Korea's national anthem instead of that of the so-called 'Democratic People's Republic', leaving the proud representatives of this closed country literally crying.
Well, so a colleague I met there said. He knows so many stories, and tells them with this serious smile, leaving you wondering whether he's pulling your leg or not. But he's working at Eurostat, so she should be right (right?).
And as I said, I'm not an expert. I just concluded that ice hockey was an extremely fast game, so fast that a newcomer never knew which offense all the players serving time in the punishment box (so I call it) one by one, sometimes two at a time, had committed. My mathematician friend with whom I watched the game philosophised over it during the breaks between the, er, periods, comparing it to robot soccer, and finding it very organised.
I didn't. Neither the game itself, nor this tournament. Like the buses. The green wave has certainly hit rich Luxembourg, and the tournament's main sponsor is a local bus company. But were there any shuttles? Forget it. Fehlanzeige. You had to wait 25 minutes for the normal scheduled city bus.
They could have arranged a shuttle, just stopping at the train station and the bus station. Free on a match entrance ticket. Encourage people to leave the car at home. Think green.
You never know how long an ice hockey match lasts, as the 20-minute, er, phases are 'effective playing time', meaning that the clock stops quite a lot. Plus if it's a draw after 3x20 minutes, the match goes into overtime, or 'sudden death' (what in soccer used to be referred to more glamorously as 'golden goal').
Despite the lack of green and gold, the partipating countries are a colourful lot. I mean, ice hockey is not the first sport that comes to mind when you mention South Africa or Greece or Turkey. The biggest chapeau goes to the Mongolian team and their wonderful hats. And sportsmanship. You need it, the sportsmanship and the cheerfulness, if you travel to the other end of the world, with no money, only to lose 0:17 to North Korea and 4:10 to Greece. So far. At least the organisers did put the results on the website.
But despite the fact that there is too much water on the ice, delaying the start of each of the three, er, stanzas ― and too much 'schampes' as at any event in Luxembourg, VIP or not ―
it is good fun to watch Division III World Championship ice hockey. Rode Lew, huel se!!
Luxembourg vs North Korea 1:2 (0:0, 0:0, 1:2)
I have sometimes thought it could be fun to go to an ice hockey match. They play three, er, halves and it's about scoring as many goals as possible — that's mainly what I knew on beforehand. I'm still not convinced it's a very organised game but I certainly learned that the World Championship Division III has some organising to learn.
I booked tickets for a friend and me on the Internet. As he is studying, I figured he might get a price reduction, and indeed there are three price categories on the site: normal (15 €), reduced (10 €) and VIP (100 €!! I wonder what for! Their seats were black, the others yellow, and they had a champagne stand just next to it. Very VIP and certainly worth a tenfold ticket price…).
There is also a phone number but when I tried to call it to ask who is entitled to the reduced price, I got this tone as if the number does not exist. So I booked online, two at 10 €.
As we got there, I went to the counter for 'Internet tickets', was sent to another counter, back again from there, and then accompanied by a woman from there back up again to a third counter. No questions asked about the reduced-price tickets. I would have gladly paid an extra 2x5 € but if their information is not clear, well…
We were handed a programme. A study in how not to lay out a brochure. Six teams participate in Division III ― Greece, Luxembourg, Mongolia, North Korea, South Africa and Turkey ― and the information on each team was clearly done by copy-paste and no further text treatment. Surprisingly, the team on which there is the least information, no birth dates, no clubs, is the host nation's heroes.
And heroes they were. Sitting in the middle of the local 'Schlachtenbummler', most of them dressed in the team shirt, many even with names of players sewn on ― impressive ― we got a taste of Luxembourgish folklore at its best. The cheers of 'Lëtzebuerg, Lëtzebuerg, Lëtzebuerg / Lëtzebuerg, Lëtzebuerg, Lëtzebu-uerg…', 'A-llez Lëtzebuerg!' and 'Rode Lew ― Huel se!', accompanied by four or five drums, became louder and more frequent the longer the host team kept a 0:0 score against the dominating North Korean favourites.
Philippe Lepage, apparently only the substitute goalie, played a brilliant match and was later elected man of his team. It was way into the third, er, third when the Asians managed to get the puck past him, and shortly after, Lëtzebuerg equalised. Drums and cheers and champagne and national pride ― the North Korean version of the latter had been embarrassingly humiliated by the organisers the day before, as they had played South Korea's national anthem instead of that of the so-called 'Democratic People's Republic', leaving the proud representatives of this closed country literally crying.
Well, so a colleague I met there said. He knows so many stories, and tells them with this serious smile, leaving you wondering whether he's pulling your leg or not. But he's working at Eurostat, so she should be right (right?).
And as I said, I'm not an expert. I just concluded that ice hockey was an extremely fast game, so fast that a newcomer never knew which offense all the players serving time in the punishment box (so I call it) one by one, sometimes two at a time, had committed. My mathematician friend with whom I watched the game philosophised over it during the breaks between the, er, periods, comparing it to robot soccer, and finding it very organised.
I didn't. Neither the game itself, nor this tournament. Like the buses. The green wave has certainly hit rich Luxembourg, and the tournament's main sponsor is a local bus company. But were there any shuttles? Forget it. Fehlanzeige. You had to wait 25 minutes for the normal scheduled city bus.
They could have arranged a shuttle, just stopping at the train station and the bus station. Free on a match entrance ticket. Encourage people to leave the car at home. Think green.
You never know how long an ice hockey match lasts, as the 20-minute, er, phases are 'effective playing time', meaning that the clock stops quite a lot. Plus if it's a draw after 3x20 minutes, the match goes into overtime, or 'sudden death' (what in soccer used to be referred to more glamorously as 'golden goal').
Despite the lack of green and gold, the partipating countries are a colourful lot. I mean, ice hockey is not the first sport that comes to mind when you mention South Africa or Greece or Turkey. The biggest chapeau goes to the Mongolian team and their wonderful hats. And sportsmanship. You need it, the sportsmanship and the cheerfulness, if you travel to the other end of the world, with no money, only to lose 0:17 to North Korea and 4:10 to Greece. So far. At least the organisers did put the results on the website.
But despite the fact that there is too much water on the ice, delaying the start of each of the three, er, stanzas ― and too much 'schampes' as at any event in Luxembourg, VIP or not ―
it is good fun to watch Division III World Championship ice hockey. Rode Lew, huel se!!
1.FC Köln — im Dienste seiner Fans, aber nicht immer ganz Kundenfreundlich
Hatte gerade dieser E-Mail an der Ticketshop des 1.FC Köln geschickt:
Mitglieder-Paket für das Mainz-Spiel
Hallo FC-Ticketshop
Auf Ihrer Internet-Seite heisst es:
"[N]eben dem Ticket für das letzte Heimspiel der Saison [gibt es] noch das aktuelle FC-Heim-Trikot, das Magazin und die DVD zum Jubiläum des 1. FC Köln dazu. Dieses hochwertige Paket zum Saisonfinale gibt's exklusiv für FC-Mitglieder zum Preis von 80 Euro. Das Angebot ist auf Tickets des Blockes O 1 auf der Osttribüne begrenzt."
Ich wollte gestern eine Eintrittskarte für diesem Spiel bestellen, und da die letzten Karten für die anderen Blöcken binnen wenige Sekunden vor meinen Augen ausverkauft wurden, habe ich ein Ticket im O1-Block kaufen müssen.
Was mich dabei überrascht hat, ist das bei der Platz- und Preiswahl auf der interaktiven Online-Bestellungsseite nur die Möglichkeit besteht, zwischen verschiedenen Trikotgrössen zu wählen - anders gesagt besteht die Möglichkeit nicht, das Paket abzuwählen und allein eine Eintrittskarte zu kaufen!
Dies stimmt natürlich nicht mit dem, was Sie auf der Seite schreiben, überein. Hier wird von ein Angebot gesprochen, also eine Wahl. Da ich schon längst das Jubiläums-Magazin und die Jubiläums-DVD gekauft habe und auch ein FC-Trikot besitze und im Stadion natürlich Trage, fühle ich mich eher angeführt, 80 € für einer der schlechtesten Plätze im Stadion zahlen zu müssen.
Ich fahre mehr als 200 km, um den FC bei den beiden letzten Heimspielen sowie auch nach Kaiserslautern im allerletzten Spiel in der Aufstiegskampf anzufeuern. Ich möchte aber nicht dazu gezwungen sein, für etwas zu zahlen, dass ich ohnehin schon habe.
Deshalb bitte ich Ihnen, weder Trikot noch Magazin oder DVD in meinem Paket dabeizulegen (Auftrag Nr. 8028673) und mir den Teil vom Betrag, der den Normalen Eintrittspreis für O1 überschreitet, zurückzuerstatten. Alternativ - falls z.B. das ganze schon abgeschickt wurde - könnte ich Trikot, Magazin und DVD in der Verpackung lassen und bei Rückgabe im Fanshop die Rückerstattung in Bar bekommen.
Ich danke Ihnen vielmals im Voraus!
Übrigens wundert es mich, dass ich das Paket überhapt bestellen könnte, da ich (noch) nicht FC-Mitglied bin!
Noch eine Frage: Sind Karten ("VIP"?) für die Haupttribüne, also Mitte der W-Block, Dauerkarteninhaber vorbehalten, oder kriegt man mit etwas Glück solche Karten z.B. auch in (hochklassigere) Hotels?
Nochmals besten Dank und bis sehr bald!!
Mit FCreundlichen Grüssen
Bjørn Clasen
Nur wenige Minuten später die wie immer freundliche Antwort der FC:
Guten Tag Herr Clasen,
vielen Dank für Ihre E-Mail.
Es handelt sich hier um ein spezielles Angebot für Mitglieder sowie Nichtmitglieder. Ausnahmsweise würden wir Ihnen eine Karte zum Normalpreis anbieten.
[…]
Karten für den VIP-Bereich erhalten Sie nur über unseren Vermarkter IMG (cologne@imgworld.com).
Freundliche Grüße
1. FC Köln GmbH & Co. KGaA
i. A. Meike Kaleske
Ticketing
Mitglieder-Paket für das Mainz-Spiel
Hallo FC-Ticketshop
Auf Ihrer Internet-Seite heisst es:
"[N]eben dem Ticket für das letzte Heimspiel der Saison [gibt es] noch das aktuelle FC-Heim-Trikot, das Magazin und die DVD zum Jubiläum des 1. FC Köln dazu. Dieses hochwertige Paket zum Saisonfinale gibt's exklusiv für FC-Mitglieder zum Preis von 80 Euro. Das Angebot ist auf Tickets des Blockes O 1 auf der Osttribüne begrenzt."
Ich wollte gestern eine Eintrittskarte für diesem Spiel bestellen, und da die letzten Karten für die anderen Blöcken binnen wenige Sekunden vor meinen Augen ausverkauft wurden, habe ich ein Ticket im O1-Block kaufen müssen.
Was mich dabei überrascht hat, ist das bei der Platz- und Preiswahl auf der interaktiven Online-Bestellungsseite nur die Möglichkeit besteht, zwischen verschiedenen Trikotgrössen zu wählen - anders gesagt besteht die Möglichkeit nicht, das Paket abzuwählen und allein eine Eintrittskarte zu kaufen!
Dies stimmt natürlich nicht mit dem, was Sie auf der Seite schreiben, überein. Hier wird von ein Angebot gesprochen, also eine Wahl. Da ich schon längst das Jubiläums-Magazin und die Jubiläums-DVD gekauft habe und auch ein FC-Trikot besitze und im Stadion natürlich Trage, fühle ich mich eher angeführt, 80 € für einer der schlechtesten Plätze im Stadion zahlen zu müssen.
Ich fahre mehr als 200 km, um den FC bei den beiden letzten Heimspielen sowie auch nach Kaiserslautern im allerletzten Spiel in der Aufstiegskampf anzufeuern. Ich möchte aber nicht dazu gezwungen sein, für etwas zu zahlen, dass ich ohnehin schon habe.
Deshalb bitte ich Ihnen, weder Trikot noch Magazin oder DVD in meinem Paket dabeizulegen (Auftrag Nr. 8028673) und mir den Teil vom Betrag, der den Normalen Eintrittspreis für O1 überschreitet, zurückzuerstatten. Alternativ - falls z.B. das ganze schon abgeschickt wurde - könnte ich Trikot, Magazin und DVD in der Verpackung lassen und bei Rückgabe im Fanshop die Rückerstattung in Bar bekommen.
Ich danke Ihnen vielmals im Voraus!
Übrigens wundert es mich, dass ich das Paket überhapt bestellen könnte, da ich (noch) nicht FC-Mitglied bin!
Noch eine Frage: Sind Karten ("VIP"?) für die Haupttribüne, also Mitte der W-Block, Dauerkarteninhaber vorbehalten, oder kriegt man mit etwas Glück solche Karten z.B. auch in (hochklassigere) Hotels?
Nochmals besten Dank und bis sehr bald!!
Mit FCreundlichen Grüssen
Bjørn Clasen
Nur wenige Minuten später die wie immer freundliche Antwort der FC:
Guten Tag Herr Clasen,
vielen Dank für Ihre E-Mail.
Es handelt sich hier um ein spezielles Angebot für Mitglieder sowie Nichtmitglieder. Ausnahmsweise würden wir Ihnen eine Karte zum Normalpreis anbieten.
[…]
Karten für den VIP-Bereich erhalten Sie nur über unseren Vermarkter IMG (cologne@imgworld.com).
Freundliche Grüße
1. FC Köln GmbH & Co. KGaA
i. A. Meike Kaleske
Ticketing
Subscribe to:
Posts (Atom)