De fleste tror, at seksualitet er et spørgsmål om kropslig tiltrækning.
Men reelt sidder kønnet i hjernen.
Af Birgitte Raben
TO FYRE PÅ HVER sin hest. Cowboyhatte, læderstøvler, lassoer og flokkevis af får. Året er 1963, og turen går op ad bakke for Jack og Ennis. Midt på den månedlange fårehyrdevagt et sted oppe af bjerget kryber de en kølig sommernat sammen i teltet. Jack trækker Ennis' arm tæt ind omkring sig. Ennis vågner med et sæt og river sig væk. Kun lidt væk. Og ikke i særlig lang tid. Men det er den samme reaktion ― eller en endnu værre ― de senere frygter fra deres omgivelser, hvis deres intime forhold bliver andre bekendt. Det vil blive regnet for en uacceptabel afvigelse fra normerne. Og de to tumler frustrerede ned fra bjergets skråsikkerhed. Kun for at blive viklet ind i hver deres traditionelle ægteskab.
Hollywoodfilmen 'Brokeback Mountain' er blevet en stor biografsucces og nomineret til flere [O]scars. Hollywood har således fået mod på at vise sig som fordomsfri og tolerant ved at turde røre ved et emne som homoseksualitet. Et emne, der ellers kan være fy-fy og give anledning til moralsk indignation i nogle kredse.
Ifølge den svenske professor i neurobiologi Annica Dahlström er problemet med homoseksualitet ikke, at det er en afvigende seksualitet. For det er det nemlig ikke.
8-10 procent af alle mænd er egentlig homoseksuelle ― også selv om de som Jack og Ennis forsøger at udtrykke noget andet ved [hver] at gifte sig med en kvinde og få børn. Man mener, at det for kvinder gælder, at 4-5 procent er lesbiske.
Problemet er måske snarere de firkantede begreber, vi kategoriserer normer, mennesker og seksualitet igennem. Kønnet sidder i hjernen. Og det stemmer ikke nødvendigvis overens med det officielle køn, der bliver vurderet på kroppens udformning. Det er nervecellegrupper i den del af hjernen, der kaldes hypothalamus eller reptilhjernen, der afgør, hvem vi har lyst til at dyrke kropslig intimitet med. Disse nerveceller menes at være færdigudviklede i 3-4-årsalderen.
DET ENESTE, der har indflydelse på udviklingen, er samspillet mellem gener og kønshormoner. Hormonerne påvirker udviklingen af et fosters hjerne 8-10 uger inde i graviditeten, og kønshormonerne menes at spille en større rolle for bestemmelsen af kønsidentiteten end generne. Kombinationsmulighederne af gener og hormoner giver en farverig palet af personlighedsvarianter. Her findes både mandhaftige kvinder med maskuline hjerner og feminine mænd med et veludviklet omsorgsinstinkt.
Neurobiologiprofessoren understreger, at kønsidentiteten således er indkodet hos børn allerede fra småbørnsalderen. At partnerpræferencer derfor er fastlagt længe før puberteten. Homoseksualitet er derfor ikke en sygdom, men en normalvarians af mennesket. Og at seksualiteten er et medfødt personlighedstræk, som ikke kan påvirkes af omgivelserne.
Ikke engang de biseksuelle, som formentlig udgør mellem en tredjedel og en femtedel af befolkningen, har mulighed for at vælge side.
Bålskæret flakker hen over Ennis' tyngede blik. De har taget et kort afbræk fra deres ægteskabelige hverdag for at stikke på fisketur sammen ved bjerget. Han affærdiger Jacks forslag om, at de to kan bo på en ranch sammen: »Det grundlæggende er, at hvis vi er i nærheden af hinanden, og vi ikke kan styre det her, der er mellem os … På det forkerte sted og det forkerte tidspunkt vil det kunne få os slået ihjel«.
Ennis tænker tilbage på, da han som niårig stod sammen med sin far og bror og så på den ene halvdel af det bøssepar, folk i byen gjorde nar af. Liggende i en støvet grøft. Efter at være blevet slæbt af sted med et reb om kønsdelene, til de faldt af. Modsætningen til denne holdning findes i nogle naturfolks samfund, som ifølge Annica Dahlström værdsætter homoseksuelle mænd mere end heteroseksuelle. I og med at de homoseksuelle forener det mandlige og det kvindelige, bliver de regnet for mere fuldgyldige medlemmer af samfundet.
Noget lignende kunne ses i det antikke Grækenlands hyldest til homoerotiske oplevelser mellem en ældre og en yngre mand. Den ældre skulle uddanne, beskytte, elske ynglingen og fungere som en rollemodel for ham.
Annica Dahlström argumenterer for at give køns- og seksualitetsbegreberne kamp til stregen, så befolkningen ikke helt firkantet enten er kvinder eller mænd og enten homoseksuelle eller heteroseksuelle. Denne kategorisering tager udgangspunkt i kroppens ydre og tromler dermed alle nuancerne imellem de to kønspoler. Det væsentlige er neurobiologisk set partnerpræferencerne, der styres af hjernen.
I STEDET FOR DE gængse kønsgenrer foreslår den svenske professor begreberne androfil for individer, der som Jack og Ennis tænder på mænd, og gynofil for individer, der har lyst til kvinder. Det er begreber, der er sammensat af de græske ord andros for mænd, gynos for kvinder og fili for noget, man er tiltrukket af.
En gyn-androfil vil således være den nye betegnelse for de op mod 33 procent af befolkningen, der er tiltrukket af begge køn.
På Brokeback Mountain sitrer den uforløste kønsidentitet stadig under den høje himmel. Vejen over bjerget ville måske ikke have været så ulykkeligt stejl for Ennis og Jack på Hollywoodlærredet eller deres lidelsesfæller i virkelighedens verden, hvis omgivelsernes normer var sat ud fra neurobiologiens opdagelser og begreber. Så havde det i hvert fald ikke været noget filmhistorisk ekstraordinært, at de forskellige personlighedsvarianter nu er blevet vurderet til at være et værdigt emne i store amerikanske spillefilm.
Så havde også disse kønsidentiteter både i 1963 og 2006 været defineret som ordinære.
fra Politiken 13/6-6
Skribentens kilde er Annica Dahlström: 'Könet sitter i hjärnan' (Neo nr. 3, maj/juni 2006)
No comments:
Post a Comment