VOR FREDELIGE nation er ved at udvikle sig til en vældig krigskarl. Der er opstået en mani med, at hver gang krigsgale magter rundt om i verden fyrer løs på hinanden, skal der anbringes nogle danskere mellem dem som freds-skabere.
VI HAR 430 mand i Irak, hvor danskerne har problemer med bare at passe på sig selv. Vi har 290 mand i det sydlige Afghanistan, hvor de er under daglige voldsomme angreb af Taleban-styrker. Den løbende udskiftning af disse tropper stiller så store krav til forsvaret, at det kun med det yderste af neglene kan overkomme opgaverne.
IKKE DESTO mindre har regeringen nu til hensigt at sende et orlogsfartøj til farvandet ud for Libanon, hvor det skal forestille at hjælpe styrker fra Libanons hær og de første spæde FN-tropper med at holde israelere og Hizbollah-krigere fra hinandens struber.
PROJEKTET har unægtelig et skær af komik over sig. Man tænker tilbage på de glade dage, da kongeriget sendte ubåden Sælen til assistance i ørkenkrigen i Irak. Ingen har nogen sinde kunnet forklare, hvad den gjorde af gavn - inden den gamle skude måtte hjælpes hjem til Korsør i bugen på et fragtskib.
DANMARK er i forvejen det land, der bidrager med flest udstationerede soldater pr. million indbyggere. Vi har ingen grund til at sætte nye rekorder i militær opofrelse.
Det virker langt mere fornuftigt at sende hjælp, som nytter noget. F.eks. det personale fra Beredskabsstyrelsen, som prøver at rydde op i den vældige forurening med 15.000 ton fuelolie, som forurener libanesiske kyster efter israelske bombninger af depottanke.
DANMARK udretter rigeligt. F.eks. er vi i forhold til indbyggertallet verdens næststørste leverandør af udviklingshjælp. Så lad os nu til en afveksling spare på kræfterne - i stedet for at sløse med penge til tomme demonstrationer.
Kort sagt: Lad marinen blive hjemme.
Kilde: Leder i Ekstra Bladet 25/8-6
No comments:
Post a Comment