Læs lige historiebøgerne, Borrell!

»Der er lande såsom de nordiske, som ikke har oplevet krig.«

Josep Borrell, formanden for Europa-Parlamentet, i forbindelse med Europa-Parlamentets køb af bygningerne i Strasbourg, som en kommentar til den million EU-borgere, som har skrevet under på, at Europa-Parlamentet skal stoppe flytteriet mellem Bruxelles og Strasbourg.

ritzau ― fra Politiken.dk, 28/9-6

Et års kamp for friheden

I DAG er det præcis et år siden, at Jyllands-Posten offentliggjorde de nu verdensberømte tegninger af profeten Muhamed. Helt igennem uskyldige karikaturer, hvoraf halvdelen faktisk gjorde grin med avisens redaktion eller med forfatteren Kåre Bluitgen.

Det var ham, der forgæves søgte en tegner, som turde illustrere hans fredelige børnebog om Muhameds liv. Oplevelsen fik bladet til at undersøge graden af selvcensur. Og den var høj.

MEN DET var ikke den sølle avisside, der skabte balladen i mange af verdens 54 muslimske diktaturstater. Derimod så en del af de kyniske magthavere deres interesse i at hidse uvidende befolkningsgrupper op til hysteriske demonstrationer imod tegninger, de aldrig havde set.

Der blev lukket damp ud — rettet imod Danmark. For en stund glemte de fattige, skrigende masser at protestere imod deres egne magthaveres brutale undertrykkelse.

UNDER TUMULTERNE er over 100 mennesker dræbt og måske 800 såret. Ambassader og flag er brændt af. Modige redaktører fængslet. Feta-eksporten standset, indtil Arla lagde sig fladt på maven.

VAR RETTEN til ytringsfriheden værd at stå fast på, trods disse omkostninger? Skal vi i dag ønske, at Jyllands-Posten aldrig havde givet de gale religiøse og verdslige magthavere et påskud for at rase mod vort lille kongerige?

IKKE TALE OM. Hvis vi kunne rulle tiden tilbage, skulle vi gøre det igen. Ytringsfriheden var og er værd at forsvare, uanset de menneskelige og materielle omkostninger, som man indirekte kan lægge den til last. Der er tale om vort demokratis vigtigste frihedsrettighed. Vi har kun haft den siden 1849. Den eksisterer ikke automatisk i evighed. Vi skal slås hver dag for at bevare den ved at bruge den - ikke bøje den.

HVIS VI giver afkald på den af høflighed, af bekvemmelighed, i den artige tones og den gode, globaliserede smags navn. Hvis vi vennesælt gør sådan, som det blev anbefalet af en snes halvsenile fhv. ambassadører, Uffe Ellemann-Jensen, det kvarte Folketing og et par indskrænkede, selvfede chefredaktører, ja så prisgiver vi vores samfundsform.

EKSTRA BLADET støttede hele vejen igennem Jyllands-Posten. Vi gav dens redaktion det bedste, vi har: Victor-prisen, som er vor højeste anerkendelse af journalistiske præstationer. Det står vi ved.

DET LYDER så kønt, at vi skal tale pænt til fremmede og ikke udfordre. Men ytringsfrihed er ikke høflig. Den er rå og ærlig — samt forudsætningen for alle andre frihedsrettigheder.

LÆREN AF det seneste år er, at vi ikke skal beskære ytringsfriheden. Hverken for at tækkes muslimer eller andre. Det er ikke os demokrater, der har for stor ytringsfrihed. Problemet er, at muslimerne ingen har.

Leder i Ekstra Bladet, 29/9-6

Teorier om ondt i ryggen

»[Rygsmerterne] er garanteret fordi jeg begyndte på yoga i går. Jeg har nu ellers dyrket yoga før [...]. Måske er det dét kombineret med min ugentlige skægbarbering i morges, hvor jeg altid skal stå i en ubehagelig foroverbøjet stilling fordi sådan nogle indretningsarkitekter laver vaskeborde (badeværelset) så lave at jeg kan slænge et vist udhæng op i vasken ― for ikke at sige ned i vasken ― men skal bøje mig for at vaske hænder. Man skulle tro at det var et bidet.«
Anonym

Danish equivalent of Gary Larson

Translation: 'Flemming was aware that it would most probably cost him his life ― but he had always had an urge to slap a panther on the head with a sausage.'

Oasis' 'Stop The Clocks' ― My bid

Britrock pioneers Oasis have a pretty cool competition on their website. For once a competition, in which an actual effort is required to try to win something rather unique. Namely guess the track list, even in correct order, of the band's upcoming 'best of' album.

I could have simply chosen my personal favourites and made my own 'best of', as an idealistic approach. But 'simply' is a joke in this case. Oasis have made so many ge-reat songs that it'd be 'die Qual der Wahl' as they say in German. (That language does have some good expressions.) Instead I have tried to select a bit here and there, keeping a similar number of songs from each of the albums, leaving out gems such as 'Champagne Supernova', 'The Masterplan' and 'Some Might Say'. Still not easy.

And it shouldn't be. And I could name three or four reasons why my track list is not realistic ― but hey (now!), it's olympic spirit that counts, it was fun, it was an occasion to listen to all the great stuff again, and... it made me discover that the 'The Masterplan' album is actually a pretty good one. So far, I have considered it a peripheric release but I will listen to it again right now. And here's my list.

1. Acquiesce
2. Supersonic
3. The Importance Of Being Idle
4. Wonderwall
5. Fade In-Out
6. Lyla
7. Cigarettes & Alcohol
8. Whatever
9. Sunday Morning Call
10. The Hindu Times
11. Don't Look Back In Anger
12. Stand By Me
13. She Is Love
14. Let There Be Love
15. Rock'n'Roll Star
16. Who Feels Love?
17. Little By Little
18. Half The World Away

Love and luck

'We are not the same persons this year as last; nor are those we love. It is a happy chance if we, changing, continue to love a changed person.'
W. Somerset Maugham