Et års kamp for friheden

I DAG er det præcis et år siden, at Jyllands-Posten offentliggjorde de nu verdensberømte tegninger af profeten Muhamed. Helt igennem uskyldige karikaturer, hvoraf halvdelen faktisk gjorde grin med avisens redaktion eller med forfatteren Kåre Bluitgen.

Det var ham, der forgæves søgte en tegner, som turde illustrere hans fredelige børnebog om Muhameds liv. Oplevelsen fik bladet til at undersøge graden af selvcensur. Og den var høj.

MEN DET var ikke den sølle avisside, der skabte balladen i mange af verdens 54 muslimske diktaturstater. Derimod så en del af de kyniske magthavere deres interesse i at hidse uvidende befolkningsgrupper op til hysteriske demonstrationer imod tegninger, de aldrig havde set.

Der blev lukket damp ud — rettet imod Danmark. For en stund glemte de fattige, skrigende masser at protestere imod deres egne magthaveres brutale undertrykkelse.

UNDER TUMULTERNE er over 100 mennesker dræbt og måske 800 såret. Ambassader og flag er brændt af. Modige redaktører fængslet. Feta-eksporten standset, indtil Arla lagde sig fladt på maven.

VAR RETTEN til ytringsfriheden værd at stå fast på, trods disse omkostninger? Skal vi i dag ønske, at Jyllands-Posten aldrig havde givet de gale religiøse og verdslige magthavere et påskud for at rase mod vort lille kongerige?

IKKE TALE OM. Hvis vi kunne rulle tiden tilbage, skulle vi gøre det igen. Ytringsfriheden var og er værd at forsvare, uanset de menneskelige og materielle omkostninger, som man indirekte kan lægge den til last. Der er tale om vort demokratis vigtigste frihedsrettighed. Vi har kun haft den siden 1849. Den eksisterer ikke automatisk i evighed. Vi skal slås hver dag for at bevare den ved at bruge den - ikke bøje den.

HVIS VI giver afkald på den af høflighed, af bekvemmelighed, i den artige tones og den gode, globaliserede smags navn. Hvis vi vennesælt gør sådan, som det blev anbefalet af en snes halvsenile fhv. ambassadører, Uffe Ellemann-Jensen, det kvarte Folketing og et par indskrænkede, selvfede chefredaktører, ja så prisgiver vi vores samfundsform.

EKSTRA BLADET støttede hele vejen igennem Jyllands-Posten. Vi gav dens redaktion det bedste, vi har: Victor-prisen, som er vor højeste anerkendelse af journalistiske præstationer. Det står vi ved.

DET LYDER så kønt, at vi skal tale pænt til fremmede og ikke udfordre. Men ytringsfrihed er ikke høflig. Den er rå og ærlig — samt forudsætningen for alle andre frihedsrettigheder.

LÆREN AF det seneste år er, at vi ikke skal beskære ytringsfriheden. Hverken for at tækkes muslimer eller andre. Det er ikke os demokrater, der har for stor ytringsfrihed. Problemet er, at muslimerne ingen har.

Leder i Ekstra Bladet, 29/9-6