Antabus i plasterform?

Hvad de dog ikke finder på! En pakke med antidrukpatches!

Sprog er nu en herlig ting.

Nature, Our Mother

‘[N]ature is motherly, and [there is] no reason to improve or educate it, as it voluntarily gives everything [you] need.’
Carsten Jensen

Selve skuespillet i centrum

»På teatret kan og bør æstetikken kun blive et hjælpemiddel
og iscenesætteren den tjener,
der får et skuespil til at leve på scenen.«
Jens Kistrup, teateranmelder
Weekendavisen 24/11-0

Onsdag, den 20. januar 2099

I dag ville min oldefar, Christian, være blevet 226 år. Hvis han levede endnu, ville han hedder “Krajsjan”. Så sent som i 1998, for hundrede år siden, hed jeg Bjørn, nu hedder jeg “Pjen”.

Der var fest blandt de 120-140-årige i eftermiddags. Det er nemlig præcis 75 år siden (2014), at skolerne blev udført. Jajah, nu er der kun 19 dage tilbage til min 126-års fødselsdag. Hvis jeg bliver ved med at få hjernen udskiftet hvert 15. år, undgår jeg at blive senil. Jeg skal have den skiftet ud den 7. marts af professor Stylts robot, XXXMTV66.

De fleste af de 21.697.889.608 mennesker, som lever på jorden nu, regner med at få et evigt liv, da der kun er én ting, som man kan dø af, nemlig sygdommen antikata (man er gået væk fra de latinske betegnelser, og alle taler ét og samme sprog).

De sagde i dag i telebølgeavisen, at man havde vedtaget at droppe grænserne i hele verden. De sagde også, at man skulle tilat oprette et ferieparadis på ydre planet nr. 12 i solsystem 6, galakse 9.

(fra “Bjørns Samlede Værker, Bind V” af Bjørn Clasen — © 1984-85 Bjørneforlaget)