Her et — yderst beskedent — udvalg. Begyndende med mit yndlingsdigt.
“Til En Veninde”
Der er en Trolddom paa din Læbe,
Der er en Afgrund i dit Blik,
Der er i Lyden af din Stemme
En Drøms ætheriske Musik.
Der er en Klarhed paa din Pande,
Der er et Mørke i dit Haar,
Der er en Strøm af Blomsteraande
Omkring dig, hvor du staaer og gaaer.
Der er en Skat af evig Viisdom
I Smilehullet paa din Kind,
Der er en Brønd, en Sundhedskilde
For alle Hjerter, i dit Sind.
Der er en Verden i dit Indre,
En sværmerisk, chaotisk Vaar —
Som jeg umulig kan forglemme,
Som jeg tilbeder og forstaaer.
“Omvendelse”
Der var en Tid, jeg troede ei paa Gud,
Og havde intet Haab om Evighed;
Tilintetgjørelsens uhyre Ro
Var mine mørke Tankers Ideal.
Men siden jeg har følt en Lidenskab
Som den, jeg nu besjæles af:
Har jeg begyndt at troe, der er en Gud,
Og har det Haab, der er en Evighed.
fjerde og sidste strofe af “Fortvivlelse”
Jeg vælter mig i mine Flammer
Og har det — saavidt — ganske godt:
Jeg har endnu min gamle Latter,
Min Djævlefrækhed, og min Spot.
No comments:
Post a Comment