Når ikke det kommer nedefra, må det komme ovenfra

Beslutninger bør tages på rette sted. I en hel del tilfælde er beslutninger på lokalt plan det mest rimelige, men når det gælder beskyttelse og genoprettelse af miljøet — som haster, har hastet længe og netop i allerhøjeste grad berører alle — bør beslutningerne tages på mere overordnet plan.

Politiken.dk skriver i dag, at næsten alle de mest vindrige kommuner i Danmark vil være imod at indstallere det antal vindmøller, der skal til, for at nå landets mål for vedvarende energi. Det er efter min mening helt uacceptabelt. Jeg har selv boet og arbejdet i de mest naturskønne områder i både Nord- og Vestjylland, og der er masser af plads til vindmøller, selv i -parker, hvis det skal være.

Jeg synes ikke, at vindmøller skæmmer naturen — tværtimod er de netop symboler på teknisk udvikling, på naturbevidsthed, og endda på dansk velstand og økonomisk succes. Er danskere ikke netop stolte over disse ting? Vi har en tradition for at tage os af miljøet, og nogle af de største vindmølleproducenter i Verden er danske.

Hvis udsynet virkelig anses som et problem for naboerne, så kan vi male møllerne enten i farver, der falder ind i omgivelserne, eller i sprudlende, spændende farver. Miljørigtige, naturligvis. Og måske endda markedsføre parkerne som yderligere en turistattraktion. Ja, hvis penge er et argument, og naboerne — forståeligt nok! — er bange for, at deres ejendomme falder i værdi, kunne man sagtens forestille sig at gøre energiforbrug gratis for husstande, der bor i vindmøllernes nærmeste omkreds.

Det kunne være en rimelig kompensation for de områder, der samtidig bør se en moralsk forpligtelse over for almenvellet og uden tøven sige ja til at opstille det antal vindmøller, der nu engang skal til for at vi om 50 eller blot 10 år stadig kan nyde naturen med en god smag i munden. Og vind i håret.