Dansk-Græsk Ordbog
af Rolf Hesse, Patakis Publications, 2008
(distribueres i Danmark af Museum Tusculanums Forlag)
Af Caspar Curdt-Christiansen
Tilbage i begyndelsen af 1990’erne studerede jeg græsk, altså nygræsk (det skal man altid præcisere for lige netop dette sprogs vedkommende), og ét blandt mange problemer, man som græskstuderende havde at kæmpe med på den tid, var manglen på dansk-græske/græsk-danske ordbøger. Der fandtes ganske vist nogle rejseparlører og ordlister, der vel lige netop var tilstrækkelige til, at man kunne bestille en ouzo på en bar, men for ethvert behov, der lå ud over det allermest prosaiske, måtte man ty til f.eks. engelsk-græske/græsk-engelske ordbøger. Stor var således min glæde – og overraskelse – da en af mine studiekammerater en dag kom forbi min studenterhybel i Thessaloniki og stolt fremviste en rigtig dansk-nygræsk ordbog: Rolf Hesses Dansk-Nygræsk Ordbog (Munksgaard, 1995); 28 000 opslagsord og 20 000 faste udtryk!
Sidenhen, i 1998, kom der også en nygræsk-dansk ordbog til (som jeg i parentes bemærket selv har medvirket til), udgivet på det græske forlag Patakis – og det er selvsamme forlag, der står for udgivelsen af denne nye gennemreviderede udgave af Dansk-Nygræsk Ordbog, der til lejligheden er blevet omdøbt til ”Dansk-Græsk Ordbog” uden det præciserende ”ny-” nævnt ovenfor. Lad os håbe, det ikke giver anledning til alt for mange fejlindkøb blandt landets klassiske filologer ...
Hvad er så det nye i den nye udgave? Ved første øjekast ser man, at forlaget Patakis’ valg af papirkvalitet, indbinding og typografi er bevaret, og det er faktisk ikke dårligt. Sammenlignet med førsteudgaven fra Munksgaard giver den nye udgave et solidt indtryk; hvordan den ser ud efter fem års intensiv brug, vil tiden vise, men det virker, som om den er beregnet på at blive brugt. Samtidig har den en luftig typografi med øget kontrast, der gør teksten behagelig at læse, men som naturligvis også koster plads. Således er sidetallet forøget med ca. 20 %, om end formatet sågar er lidt større. At ordbogen er blevet større, bekræftes af Museum Tusculanums pressemeddelelse, hvori følgende står at læse:
”Efter at have været udsolgt i nogle år er Rolf Hesses Dansk-Græsk Ordbog nu udkommet i en gennemrevideret, forøget og illustreret udgave. Ordbogen indeholder ca. 30 000 opslagsord med mange brugseksempler og idiomatiske udtryk; desuden en græsk grammatik med en udførlig liste over uregelmæssige verber, geografiske navne m.v. Bogen henvender sig både til danskere og grækere.”
Gennemrevideret, forøget og illustreret: Lad os indledningsvis se på disse tre i omvendt rækkefølge.
Illustreret
Allerede i forbindelse med udgivelsen af nygræsk-dansk ordbog fik Rolf Hesse den glimrende idé at lade en række svært oversættelige ord illustrere, f.eks. kunne den danske bruger se nydelige små tegninger af en bouzouki, en ikonostase eller andre særligt græske fænomener fra musikkens, den græsk-ortodokse kirkes eller gastronomiens verden. I den nye græsk-danske ordbog gentages succes’en, og den græske bruger kan således få forklaret ved hjælp af en tegning, hvad en pølsevogn, en nisse eller en lur (altså musikinstrumentet) er. En fremragende idé, synes jeg; det er egentlig besynderligt, at denne fremgangsmåde ikke er mere udbredt inden for leksikografien.
Forøget
Ifølge forordet er der tilføjet over tusind nye opslagsord og mange nye udtryk (f.eks. inden for informationsteknologi og mobiltelefoni). Samtidig anføres det, at ”nogle forældede ord og indtryk er fjernet eller reduceret, f.eks. inden for telegrafi”.
Ord som mobiltelefon og modem var der i forvejen, mens sms, hjemmeside og harddisk er kommet til – i selskab med verberne downloade og uploade. Ordene cd og cd-rom er blevet tilføjet, men moderniseringen har ikke strakt sig til dvd og dvd-rom, hvilket ellers ville have været nærliggende. Man må også lede forgæves efter usb-nøgle, lydkort eller kortlæser. Til gengæld er de temmelig forældede diskettestation og fjernskriver bevaret.
Andre ord, som der ville være god mening i at have med i en ny og forøget ordbog, men som man må lede forgæves efter er andengenerationsindvandrer, miljøbevidst eller måske grønne afgifter.
En af de sværeste beslutninger, når man laver en ordbog, er som bekendt spørgsmålet om, hvilke ord der skal tages med. Muligvis har det anvendte korpus her ikke været det allermest moderne. På den anden side skal man selvfølgelig også passe på med at fylde en ordbog med alskens døgnfluer, der ryger ud af sproget, lige så hurtigt som de kom ind. Det kan måske forklare, at man skal lede længe efter deciderede slangudtryk i ordbogen. Dog er der en del moderne dagligsprog – hvis man skal udtrykke det diplomatisk – herunder en række af de ord, som angiveligt er de første, skoleelever slår op, når de får en ny ordbog i hånden. Jeg finder det udmærket, at man f.eks. også får den ”moderne” betydning af et ord som rimelig (betydning 3 herunder):
rimelig adj 1. λογικός (~e priser λογικές τιμές), εύλογος 2. (mild) επιεικής (‑ής ‑ές) (en ~ afgørelse μια επιεικής απόφαση) 3. (adv: temmelig) αρκετά· (meget) πολύ ...
Under opslaget fed får vi også at vide, at det i daglig tale kan betyde ”super” – oversat med φανταστικός – og slår man op under røv, får man fuldgode oversættelser af både rend mig i røven, de tog røven på mig og være på røven – så der er taget et vist hensyn til de allermest kurante udtryk af denne art.
Gennemrevideret
Endelig får vi at vide, at ordbogen er gennemrevideret. ”Gennemrevideret” betyder vel, at der dels er blevet luget ud i gamle og forældede udtryk – som nævnt ovenfor – dels at egentlige fejl er blevet rettet. Jeg har med glæde kunnet konstatere, at en af de grimme fejl fra første udgave er blevet rettet: I første udgave kunne man læse sig til, at en billion på græsk ganske rigtigt hedder τρισεκατομμύριο, og at en trillion angiveligt også hedder τρισεκατομμύριο. Denne klassiske oversætterfejl (der formodentlig stammer fra, at der er blevet brugt engelsk-græske ordbøger som ”mellemled”) er i den nye udgave blevet fjernet – ganske enkelt ved at opslagsordet trillion er blevet fjernet, hvilket i øvrigt må siges at være en ganske fornuftig løsning, da man næppe nogensinde får brug for at kunne oversætte så høje tal.
Andre fejl er til gengæld blevet overset. Under opslaget højhed står udtrykket Deres kongelige højhed oversat med η αυτού Υψηλότης, hvilket strengt taget betyder hans kongelige højhed.
Endvidere er der blevet rettet igennem for at tage højde for diverse retskrivningsændringer siden 1995 (en ret omfattende opgave, da Dansk Sprognævn som bekendt ændrer retskrivningen ustandselig). Om end dette ikke er en retskrivningsordbog, så har brugeren en berettiget formodning om, at en nyudgivet ordbog er i overensstemmelse med gældende retskrivning (noget som visse ordbøger ikke gør sig særlig umage med). Således er alle ord indeholdende ”linie” blevet ændret til ”linje”, og ”AIDS” og ”TV” er nu skrevet med lille; til gengæld er ”VVS-installatør” ikke blevet ændret til ”vvs-installatør”.
Det samme gør sig gældende for slåfejlene: Nogle er blevet rettet (f.eks. ινκόγνκιτο til ινκόγκνιτο), mens andre er blevet overset (f.eks. står der under opslagsordet personregister stadig ”folkreregister”). Denne slags slåfejl må vel anses for at høre hjemme i småtingsafdelingen, om end det kan undre, at de ikke er blevet fanget i en stavekontrol. Mere beskæmmende er det, at min arbejdsplads er stavet forkert, og at oversættelsen til græsk heller ikke er anført korrekt: Europaparlamentet staves Europa-Parlamentet, hvis det skal være helt rigtigt, og mens det græske Ευρωκοινοβούλιο måske nok kan findes i avissprog, så er den korrekte titel altså Ευρωπαϊκό Κοινοβούλιο.
Positive/negative punkter
Ud over selve ordbogen (og dens forord) indeholder bogen også en kort gennemgang af både det danske og græske sprogs historie og en kortfattet grammatik for begge sprogs vedkommende. Det kan naturligvis ikke træde i stedet for en egentlig grammatik, men det er fint, at man får det mest basale med her. Endvidere er der en vejledning til ordbogen, hvor man bl.a. får at vide, at de græske substantivers og adjektivers bøjning ikke angives, når de følger de almindelige bøjninger (for substantivernes vedkommende: maskulinum med endelsen -ς, femininum med endelsen -α eller -η, neutrum med endelsen -ι eller -ο; for adjektivernes vedkommende, når endelsen i de tre køn er -ος -η -ο). Dette er en udmærket pladsbesparende foranstaltning, da selv den mest utrænede bruger må formodes at kende de mest almindelige bøjninger. Imidlertid får man ikke altid femininumsformen at vide, selv når endelsen ikke er en af ovennævnte; dette er navnlig problematisk, når det gælder personbetegnelser, der har forskellig endelse afhængig af køn. F.eks. opslagsordet livsnyder:
livsnyder -en -e γλεντζές
Her får vi altså blot én oversættelse med den usædvanlige maskulinumsendelse -ες, men man bliver ladt i stikken, hvis man gerne vil omtale en kvindelig livsnyder. Dette kan især undre med tanke på, at Nygræsk-dansk ordbog under γλεντζές tilføjer (f: γλεντζού). For taxachauffør får vi også kun maskulinumsformen ταξιτζής (jeg har trods alt set kvindelige taxachauffører i Grækenland, om end de næppe er så talrige som de kvindelige livsnydere ...). For ord som læge eller parlamentsmedlem får vi dog også femininumsformerne, hhv. ιατρίνα og βουλευτίνα.
Det er sjældent, at ordbøger er decideret belærende, men en gang imellem er det faktisk på sin plads, og jeg er ganske begejstret over følgende opslag:
græskkatolsk
(romerskkatolsk med græsk ritus) ελληνοκαθολικός
(fejlagtigt for: græskortodoks) ελληνορθόδοξος
Således hjælpes både den bruger, der rent faktisk er interesseret i den korrekte oversættelse af ”græskkatolsk” (religiøst mindretal, der hovedsageligt findes på de ioniske øer), og den bruger, der egentlig mener ”græskortodoks”.
En yderligere forbedring kunne eventuelt være at tilføje en betydning 3 med slangudtrykket ”græskkatolsk” i betydningen ”ligeglad” ...
På samme vis advares man om falske venner, sådan som det f.eks. ses i opslaget gymnasium:
gymnasi|um -et -er λύκειο (NB! γυμνάσιο betyder skolen fra 7.-9. skoleår)
Et punkt, der kunne forbedres ud fra et leksikografisk synpunkt, er den manglende skelnen mellem oversættelse og forklaring. F.eks. ser opslaget peberkage ud, som følger:
peberkage -n -r είδος μπισκότου (το)
Det kunne foranledige en til at tro, at en peberkage på græsk hedder είδος μπισκότου, men faktisk betyder det blot ”slags småkage” og er således en forklaring snarere end en oversættelse. Her ville det være at foretrække at anføre forklaringer tydeligt, f.eks. med kantede parenteser eller ved at bruge kursiv.
I tilfældet kolonihave derimod får man ikke blot en tegning (med vimpel og det hele), men også en forklaring angivet med ”(kan gengives)”:
kolonihave -n -r (kan gengives) περιβολάκι με σπιτάκι μέσα σε οργανωμένο πάρκο
Her er man ikke i tvivl om, at det er et kulturspecifikt fænomen, der bliver forklaret snarere end egentlig oversat.
Andre lande- eller kulturspecifikke fænomener er forklaret eller præciseret på fyldestgørende vis. Opslaget højesteret ser f.eks. således ud:
højesteret -ten -ter ανώτατο δικαστήριο, τριτοβάθμιο δικαστήριο· (i GR) Άρειος Πάγος
Brugeren får derved to anvendelige oversættelser for ordet højesteret, som kan anvendes til at betegne den danske (eller en hvilken som helst anden ikke-græsk) højesteret, men får samtidig at vide, at den græske højesteret har bevaret den klassiske benævnelse Areopagos. På samme måde kan man under parlament læse sig til, at et parlament hedder κοινοβούλιο, men det græske parlament hedder βουλή. Sådan skal det gøres!
Som sagt henvender ordbogen sig ifølge forordet og Museum Tusculanums pressemeddelelse både til danskere og grækere, og jeg synes, at forfatteren har gjort sig umage med at gøre denne ordbog lige anvendelig for både danskere og grækere, for så vidt angår udvalget af opslagsord, fraser og sætninger. Der er således blevet plads til en del ord, jeg ville opfatte som temmelig gammeldags, og som den danske bruger næppe ville slå op under, men som den græske bruger vil kunne få brug for, f.eks. hvis man læser ældre litteratur. Man kan f.eks. slå op under ikke blot påberåbe sig, men også beråbe sig på. Ligeledes finder man ikke kun det almindelige sæbeskum, men også sæbelud (begge oversættes med σαπουνάδα).
Dog er der ét punkt, hvor grækeren har brug for hjælp, men ikke får den: udtalen af danske ord (der som bekendt kan være temmelig uforudsigelig). Forfatteren gør selv opmærksom på denne mangel i forordet og henviser græske brugere til danske udtaleordbøger (en kort liste er vedlagt).
Derudover synes jeg, det er værd at bide mærke i, at cypriotisk græsk ikke nævnes med et ord. Man er vant til, at man i engelsksprogede ordbøger får oplysninger om sproglige forskelle mellem i hvert fald britisk og amerikansk engelsk. Noget tilsvarende gør sig ikke gældende med cypriotisk græsk her. Man kan naturligvis hævde, at cypriotisk græsk blot er en dialekt, og at der ikke er plads i en bilingval ordbog til dialektale ord, og under alle omstændigheder er det skrevne sprog i Cypern så godt som identisk med det græsk, der skrives i Grækenland. På den anden side er der tale om det sprog, der tales af befolkningen i et selvstændigt land, så det ville måske være på sin plads for visse glosers vedkommende at tilføje, at man i Cypern anvender et andet ord. Ellers kunne man i det mindste skrive et par ord om cypriotisk græsk i forordet.
Alt i alt synes jeg, at en i forvejen god ordbog er blevet endnu bedre. Uanset om man er oversætter, studerende eller blot bor i udlændighed, kan man kun være taknemmelig over, at der mellem to så relativt små sprog findes en så omfattende og vellavet ordbog.
Caspar Curdt-Christiansen
Oversætter, Europa-Parlamentet, Luxembourg
Ansvaret for denne artikel ligger hos forfatteren, og Europa-Parlamentet kan ikke på nogen måde gøres ansvarlig for de meninger, der kommer til udtryk heri.
